fredag, februar 23, 2007

Kommentar – Information, sektion 2, side 4

”Teenagere fra 17 til 22, drenge og piger under 16, fyre i starten af 20’erne og kvinder i 30’erne.. fire generationer samlet til dans og fællessang” - Fire generationer fordelt på 20 år? I forlængelse af ovennævnte årgangsforvirring kan jeg læse, at Christina på 37 er til Nik & Jay fordi ”Deres tekstuniversunivers er så appellerende - Jeg kan relatere til det de synger..” og Christina helgarderer ved at nævne jantelovs-Danmark, skulle nogen være uenige. Men det er ikke Nik & Jay, der har rykket sig fra skidt til godt, det er den laveste fællesnævner for kollektivet af musikbrugere i Danmark, der er i frit fald og det i en sådan grad, at det lavpunkt, der er Nik & Jay er blevet passeret og nu ligger over det røde felt. Heldigvis har jeg julehandelen så tæt på, at jeg ved, at kernepublikummet for Nexus hovedprodukt stadig er de 8-13årige og heldigvis havde hovedparten af bedsteforældrene så meget fornuft i behold, at de blev talt fra at købe Fresh, Fri, Fly når det mellem linjerne kom frem, at Nik & Jay faktisk er hæmmende for barnets udvikling. Nik & Jay bashing er muligvis for nemt, men det er ikke kun for sjov og det ændrer dagens forsøgsvis tabunedbrydende, men mislykkede Rasmus modsat artikel ikke på.

3 kommentarer:

Peter H. Olesen sagde ...

- en artikel som af en eller anden grund havde fundet vej til Informations spalter. Meget underligt.Måske var det en praktikant som havde fået lov.

Martin Petersen sagde ...

Det er vel også en form for modkultur? Det virker som et febrilsk forsøg på at legalisere et tabu, men ender snarere som et bevis på at tomme tønder åbenbart buldrer mest! Måske er det starten på en artikelserie, de næste kunne så passende handle om håndboldseere, hundeejere og 60-årige, alt sammen i middelmådighedens navn.

Anonym sagde ...

Vi er nogle der hader Nik & Jay fordi de er frastødende og latterlige - og ikke fordi det var hipt at hade dem. Vi er nogle der hader alt og alle, ikke fordi det er hipt, men fordi det er vores naturlige livsindstilling at hade alt og alle.

- misantropen