Gårsdagens klumme er ikke kommet på avisens hjemmesiden, men forefindes nu her på siden..

Det bedste ved Odense er, at byen ligger så dejligt centralt, når man skal et andet sted hen. Det argument er jeg før tyet til, når jeg forgæves har forsøgt at forklare venner og bekendte, hvad jeg egentlig laver her. For selv om jeg nu på sjette - syvende år residerer i Odense, så holder hovedparten af mine nærmeste til i det Københavnske, for længst flygtet fra den provins jeg stadig til daglig betræder.

Så sent som sidste vinter undersøgte jeg hvilke flugtruter og veje, der kunne føre mig derover, men foråret kom, og på en tur ud langs kanalen indså jeg, at København næppe vil forære mig hverken Syd- eller Nordhavnen som min egennyttige legeplads. Her har jeg havnen for mig selv, så snart dagen går mod aften. Og jeg har ingen lyst til at bytte den tilnærmelsesvis frie natur, der er her i udkanten af byen væk til gengæld for parker og anlæg.

At jeg så må acceptere de kulturelle begrænsninger, og manglende udfoldningsmuligheder man har her i byen, det er så dét offer, jeg må bringe. Alt i alt har jeg dog stillet mig nogenlunde tilfreds. For vel er Odense ikke København, men København er heller ikke Berlin, og Berlin er ikke New York og så fremdeles. Der vil altid være noget, der er større og bedre. Græsset vil altid være grønnere på den anden side, men så længe det fra tid til anden kan betrædes, begræder jeg ikke, at underskriften på min postadresse hedder 5000 Odense C.

Min udlængsel dækkes efter bedste økonomiske formåen, og når det sker, er min hjemve til at overskue. Tættere knyttet er jeg heller ikke til Odense. Det var tilfældighedernes spil, der bragte mig hertil, og hvis jeg en dag flytter væk, er det nok tilfældighederne, der er på spil igen. I mellemtiden, om det så bliver om 10, 20 eller 30 år, når jeg næppe at blive lokal – ligesom jeg ikke var lokal, dér hvor jeg kommer fra, og næppe bliver det dér, hvor jeg måske en dag flytter hen.

For helst bilder jeg mig ind, at jeg ikke helt hører nogen steder hjemme, andet end i byen. Om man går ned af en ny gade i hovedstaden, her eller i Hamborg kan være det samme, når man genkender gaden, på vejen tilbage vil det hele alligevel synes hjemmevant. Og parcelhuse, boligblokke og gågader er det samme, om man er i Odense eller Herning.

Når nu det er sådan, så er Odense fin nok, her midt i det hele.