søndag, december 02, 2007

Det er ikke variation, der er det fremherskende tema når I Got You On Tape spiller op. Alligevel blev Dexter i går fyldt pænt op, og alle syntes ganske glade og fornøjede over det de så og hørte - mig selv inklusiv. Det er rart med en type som Jacob Bellens, der støt og roligt førte band og publikum igennem de 5 kvarter gruppen spillede. Ingen svinkeærinder, ingen nykker, bare en sympatisk frontmand og hans musik, hvor især Doctor Watching er gået hen og blevet en personlig favorit. Jeg tog under koncerten mig selv i at vippe med foden et par gange, så godt var det.

1 kommentar:

Peter H. Olesen sagde ...

Pas nu på du ikke går helt amok, Martin. Det ender vel med, at du begynder at klappe med begge hænder!