tirsdag, december 25, 2007

Julen sendte velsignet bud efter Oscar Peterson, der nu har takket af efter 82 år her på planeten og en menneskealder bag klaveret. Udover at perfektionere trioformen, skabte han med Ben Webster meets Oscar Peterson fra 1959 et sørgmodigt mesterværk. Pladen var blandt de første jazzplader jeg købte og er her 10 år senere stadig på min top-3 liste over jazzudgivelser. Læg dertil Night Train, plus et par hundrede andre udgivelser og billedet af et livsværk tegner sig så småt. Svanesangen herfra bliver Oscar Peterson Trio med Nat King Cole og Coleman Hawkins på Sweet Lorraine.

Ingen kommentarer: