tirsdag, januar 15, 2008

Jeg har pillet Heart & Soul ned fra hylden og lytter i de her dage til fortidens p.t. hippeste sortsyn, mens jeg overvejer om jeg tør tage alle de rosende ord for gode varer og gå ind og se Control. Jeg har en teori om at film forfladiger historien, hvis man kender den for godt. Af samme grund har jeg aldrig set Walk The Line. For kan den andet end fremstå mangelfuld og udvandet i forhold til selvbiografien Cash? Men måske jeg skulle lade tvivlen komme Control tilgode. Indtil jeg finder ud af det, burde jeg måske dvæle lidt ved det Anton Corbijn tidligere har lavet for og med Joy Division, han fotograferede gruppen dengang og lavede år senere en ikonisk video til Atmosphere. Under alle omstændigheder bør jeg nok få læst det sidste af weekendenavisernes massive omtale af filmen og krydse mine fingre for, at Control får samme effekt på pladekøberne som Walk The Line gjorde. Villakvarter efter villakvarter, der genlyder af en tristesse og et sortsyn, der er til at holde ud at høre på, i stedet for Radio2, Go' Aften Danmark og al den forbandede snak om friværdi.
Ps: jeg mistænker coverbilledet til Heart & Soul at være taget fra denne fantastiske tv-optagelse af Transmission og She's Lost Control, der begge står ud som klare personlige favoritter i Joy Divisions katalog.

1 kommentar:

Mikkel sagde ...

tvivler på, at min kritik kan være mere dybdegående end Weekendavisens, men efter på fredag skal jeg nok give dig et go eller et no-go, hvis du kan vente så længe