fredag, april 18, 2008

I dag fik jeg langt om længe min CD-reol tilbage, den har været ude af huset i halvanden måned for at blive malet. Nu venter arbejdet med at genalfabetisere små 2.000 cd'er. På billedet kan man se, hvad der stod stakket op inde i klædeskabet. Jeg fik også min lp-reol i dag, der blev malet i samme ombæring. Så nu kan langt hovedparten af min relativt beskedne vinylsamling stå i stuen, behageligt tæt på pladespilleren.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

God fornøjelse med arbejdet. At ordne plader, kan ofte være en lise for sjælen. Og hvor man genopdager plader, der ellers var glemte (eller fortrængte....)

mca sagde ...

Cd-en er på vej ud, siger de kloge. Men hold gerne på dem alligevel, de kommer jo før eller siden tilbage som feinschmecker-retro.