torsdag, november 20, 2008

Det var buisiness as usual, da Mercury Rev indtog Store Vega i går aftes. Jonathan baskede med armene som en fugl, dirigerede dæmonisk og drak rødvin af flasken, Grasshopper gemte sig som vanligt bag sine solbriller, og det tredje faste bandmedlem er der stadig ingen, der husker, hvad hedder, men vi mener nu nok det var ham, der spillede keyboard. Koncerten var udmærket, men den dårligste af de nu fem koncerter jeg har fået set med Mercury Rev. Overraskelsesmomenterne, virkemidlerne og hvad en koncert nu ellers rummer, var på forhånd afluret ved den seneste koncert med dem til sommerens Beatday, og det tager en stor del af glæden og spændingen ud oplevelsen som koncertgænger. Numrene fra deres seneste udspil vækker ikke den samme glæde som det velkendte, ikke at genkendelighed er en kvalitet i sig selv, men kvaliteten af den nye plade er oceaner og lysår fra da de var på deres højeste. Henrik Queitsch beskriver godt nok Snowflake Midnight som guddommelig i sin seksstjernede anmeldelse af gårsdagens koncert, men de seks stjerner vidner også om en lidt for let påvirkelig anmelder. Hvis gårsdagens koncert er, som han skriver, det tætteste han kommer på en religiøs oplevelse, så gætter jeg på at han får de fleste af sine guddommelige oplevelser i det middelmådige.

Jeg har tænkt over det flere gange, og jeg tror Mercury Rev koncerten gav mig det endelige svar. Jeg skal væk fra at rejse for at se navne jeg har set flere gange før, det er min plan for koncertåret 2009. Det skal være som da Anita Brask Rasmussen i ren eufori over en koncert tidligere på året (18th Dye?), erklærede at hun året ud ikke ville ligge under for opskruede billetpriser og derfor max. ville give, hvad hun havde givet for billetten den aften. Så derfor: Næste år vil jeg ikke forlade Fyn for at se et navn jeg har set før! Så har jeg sagt det, og selvfølgelig ender jeg nok med at gøre det alligevel, men jeg vil tænke mig om to gange, og se om der ikke er noget andet jeg burde se i stedet for. Depeche Mode i Parken er på den konto blevet afskrevet, til gengæld er Bob Hund skrevet ind i koncertkalenderen. Tiden må være moden til at få set hunden med piben.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jeg må indrømme, at jeg er på linje med dig i bedømmelsen af koncerten. Set i forhold til Beatday og især Amager bio for 3 år siden, manglede intensiteten og skønheden. Men deres bundniveau er tårnhøjt, hvilket det altid gør, at en koncert med dem er en stor oplevelse.

I går stod den på Veto og Spleen United, hvor især sidstnævnte velsagtens spillede én af deres til dato bedste koncerter.

Og så afskriver jeg ikke Depeche Mode i Parken :-)