onsdag, november 26, 2008

Ugens klumme, og den sidste af sin slags.

"... And now the end is near, and so I face the final curtain."
Det er nu, den fede dame synger, så vi ved, at det er ved at være forbi. Og valget af Sinatra må siges at være helt på sin plads, selv om 'The End' med Doors havde været lige så velvalgt. Den er bare så forbandet lang. Den fede dame synger os ud, mens denne avis (Xtra-delen, red.) og dermed min karriere som klummeskribent synger på sidste vers.
Når jeg lige skimmer teksten til 'My Way', så er det vist også den mest dækkende at sige 'adjø' med. Jeg har ikke haft de store fortrydelser i forbindelse med skriveriet, jeg har emnemæssigt været vidt omkring, og i kraft af at jeg er autodidakt skriverkarl, kan jeg vel godt retfærdiggøre at sige, at det, jeg har gjort, har jeg gjort på min måde.
Med klummeskriverjobbet ryger også en del af lommepengene. Den del der har finansieret talløse besøg på Christian Firtal i Vintapperstræde og andre steder, jeg slet ikke vil være foruden. Nu kan jeg så gå økonomisk på røven sammen med islændingene og alle de andre og mærke, at krisen kradser. Ikke mere værtshushygge, nu står vi i stedet i klynger for at holde varmen og ryger finanscrack, der nu er det eneste beruselsesmiddel, der er råd til.
Og det er slut med forsiderne, hvor jeg skægløst toner frem - stik modsat til hverdag, hvor skæret på skægtrimmeren er sat på et moderat, men dækkende fuldskæg. Skægget røg, ti minutter før fotografen stod her. Skulle jeg absolut have mit billede i avisen, så ville jeg ikke kunne genkendes mere end højst nødvendigt. Diskretion i en tid, hvor alle vil ses, men altså; sådan er jeg nu engang indrettet.
Det var vist egentlig det. Ikke flere ord herfra. Snip-snap-snude, så er den skid slået, og vi kan leve lykkeligt til vores dages ende - ligesom i eventyrene. I får ikke mere for den 25-øre, for ligesom den ikke længere er en del af vores hverdag, så forsvinder mit glatbarberede gadedrenge- - dog gentlemanagtige - fjæs nu også fra gadebilledet hver onsdag. Det er slut, fini, schluss, finished og helt og aldeles over and out. Der er ikke mere at komme efter. Der er ikke mere taletid tilbage på kortet, og der er ikke mere at se. Passér bare gaden, græd ikke for mig, Argentina, spar jeres salte tårer. Jeg skal nok klare mig! Ha' det så godt, hej hej.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tak for god læsning, Martin. Selvom det for mit vedkommende "kun" har været via din glimrende blog.

Jeg er sikker på, at vi fortsat vil have glæde af din spiddende og bidende pen. Bare i en anden form.

Martin Petersen sagde ...

Selv tak, og jo, mon ikke jeg skriver noget andet et andet sted, eller måske bare her.