onsdag, december 03, 2008

I forlængelse af årets odenseanske julekalender "Spillestedet I Provinsbyen", er jeg i dagens udgave af Fyens Stiftstidende citeret for følgende:

Martin Petersen, pladeselskabsejer og ansat på Moby Disc, konstaterer, at det var en forventelig udvikling, at Postens ansatte blev fyret.
- Undervejs har jeg haft en fornemmelse af, at der stak noget mere bag de underlige halve svar, som Postens leder og spillestedets bestyrelse kom med. Det stod efterhånden tydeligt, at krisen handlede både om økonomi samt politik og ikke kun Niels-Jørgen Simonsens samarbejdsproblemer med bookingbureauerne. Selv om han er svær at fatte sympati for, må jeg medgive, at det ikke kun er hans ansvar, at det er gået så galt. Uden midlerne er der ikke noget at sige til, han konstant har været i defensiven. Han har lidt været en skydeskive, og jeg håber, kommunen nu mander sig op og støtter Posten med flere penge. Det vil være billigere og bedre end en lukning med et kæmpe prestigetab tilfølge, siger Martin Petersen.

Hele artiklen kan læses her.

Ingen kommentarer: