søndag, januar 11, 2009

Fra en af de mindre fremtrædende placeringer på mine pladehylder, fandt jeg i dag de to How Do I udgivelser Pluto og Super frem. Begge blev udgivet på Cloudland, der bl.a. også udsendte Green og Trains, Boats & Planes. Til trods for at pop og elektronisk musik, er de to mærkater det er mest nærliggende at hæfte på pladerne, og levetiden inden for disse genrer ofte minder om en døgnflues, så fremstår begge plader stadig tidsløse og mesterlige. Den naive, og blide vokalføring, kombineret med den bløde elektroniske pop ligger milevidt fra det støjende udgangspunkt gruppen havde.

Geiger skrev historien om gruppen for år tilbage, og i hvert fald Pluto er det muligt at finde til nedhentning.

2 kommentarer:

Peter H. Olesen sagde ...

How Do I er nok det mest holdbare, som Cloudland udgav.

Martin Petersen sagde ...

Det vil jeg (uden at ville træde nogen over tæerne) også godt skrive under på.