tirsdag, februar 10, 2009

Beatday melder tidligt ud i år, når det kommer til offentliggørelsen af navne til endagsfestivalens to dage, hvis altså festivalen igen i år bliver bygget op med to dage henvendt til hver sit publikum. I så fald må man formode, at de offentliggjorte navne alle hører hjemme samme dag. Oh No Ono og danmarks mest overvurderede liveband Mew, er som sådan fine og forventelige valg blandt de mulige danske navne, og i hvert fald Oh No Ono vil til den tid være aktuelle med en ny plade. Neil Young plagiatet Band Of Horses, der næsten er ligeså kedeligt som manden selv, har jeg allerede udset som frokostpause, men de to sidste offentliggjorte navne glæder jeg mig til. Basement Jaxx synes oplagte til at lukke ballet med, og selvom jeg ikke ejer en eneste en eneste plade med dem, så virker de som et festligt alternativ til Sigur Ros, der mere eller mindrede lullede mig i søvn som sidste navn sidste år. Det eneste jeg ejer med Arctic Monkeys er en mp3 af Sugababes udgave af I Bet You Look Good On The Dancefloor, jeg burde som udgangspunkt godt kunne lide Arctic Monkeys, men produktionen får mig næsten til at flå mine nakkehår af i ren frustration. Deres tredje plade, der er lige på trapperne, bliver produceret af Josh Homme, så jeg forventer ikke, at tredje gang skal være lykkes gang. Alligevel glæder jeg mig i stor stil, for deres livedvd Arctic Monkeys at The Apollo fra sidste år, viser et band, der i den grad formår at bringe dem selv, deres musik og hvad der dertil hører udover scenekanten - inklusiv, hvad der forhåbentlig bliver en fest.

Arctic Monkeys Live At The Apollo i 10 lette trin: 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10

Ingen kommentarer: