Der er noget svært betryggende over, at det stadig er de små koncerter, der giver de helt store oplevelser. Det var i hvert fald tilfældet i går da Cody spillede på Jazzhus Dexter. En sølle ep er der at finde på deres diskografi, men kvaliteten af indholdet på den ligger niveauer over, hvad jeg ellers ville forvente fra en dansk debutant. Mellem numrene lod frontmanden Kasper Kaae dog vide, at en fuldlængdeudgivelse skulle indspilles inden for de næste 14 dage og det giver grund til at glæde sig, hvis Cody kan holde niveau, og hvorfor skulle de ikke kunne det. Stilmæssigt befinder Cody sig et sted i americanalandskabet, Gaffa kalder dem godt nok anti-folk, men hvad betyder en labelgenre når først musikken spiller. Gårsdagens koncert var velspillet, men afslappet og med plads til et par kiksede introer, der måtte tages om. Dét, og småsnakken til publikum og orkesteret internt imellem, skabte en afslappet ramme og stemning, der blev gengældt af publikum med en lydhørhed, man ellers normalt kun kan drømme om. Koncertens åbningsnummer trak tekstmæssige referencer i retning af gamle spirituals, hvis det da ikke ligefrem var en sådan - sangen kommer i hvert fald til at føle sig hjemme, når Codys næste to koncerter på dansk jord finder sted i henholdsvis Trinitatis og Brorsons Kirke. Melankolien levede i sangene, uden at det på noget tidspunkt blev for alvorstynget og trist, tværtimod gik jeg fra koncerten opløftet og inspireret. Anbefales.