Der var dobbelt op på gode koncertoplevelser, da Murder i går aftes tog imod, og lod Hymns From Nineveh lægge for. Violin, guitar og guitar var placeret på første række, og fra et sted bagved blev der skiftet mellem sav, harmonika og banjo, mens det stadig står mig uklart, hvad personen bag klaveret egentlig bidrog med - jeg mistænker ham dog for at agere håndholdt rytmesektion, klaver var det i hvert fald ikke. Det virkede til at være ganske trangt for de 5 musikere, der sad klemt inde mellem de to gruppers udstyr på de få kvadratmeter, der udgør Dexters scene. Trods de trange kår nåede Hymns From Ninevehs sange langt udover scenen, og trods de ubarmhjertige forhold, der bød på masser af mislyde, uønsket forvrængning og én længere strømafbrydelse, holdt de fast i både publikum og det faste greb de havde om det, der skete på scenen. Lovsang, fællessang og harmonier flød fra scenen, og greb ud, og rakte ind, hvor den slags gør godt. Trods det faktum, at Hymns From Nineveh stadig har tilgode, at udsende en egentlig debutplade, så lover alt godt. For ét var fremførslen, men materialet koncerten byggede på var også af høj, høj klasse. Alligevel var der en fornemmelse af noget ufærdigt, og umodnet over sangene - igår bidrog det til charmen, og på længere sigt kan det placeres i den kategori, der hedder potentiale. Hvor scenen emmede af glæde under Hymns From Ninevehs koncert, så tegnede der sig i høj grad et skær af stenet ladhed da Murder gjorde deres entre. Jacob Bellens slog røven i sædet, og gav kontrast for alle pengene til bassist og guitarist, der begge vuggede og groovede sig igennem koncerten, mens såvel trommeslager som keyboardmand gjorde deres bedste for at bevare en hvis jazzet coolhed. Vokalen er trumfkortet i alt, hvad Jacob Bellens involverer sig i, og fra start til slut stod det klart hvorfor. Den monotone dybde, der omslutter én når han synger findes der få, hvis nogen i dette land, der kan gøre ham efter, og hans vokal i centrum tog Murder os med på tur blandt nyt og gammelt, der efter et par obligatoriske ekstranumre sluttede en times tid senere. På hver deres måde leverede Murder og Hymns From Nineveh det de var kommet for give publikum. Hymns From Nineveh tog nok flere på sengen, mens Murder var lige så godt som forventet, og på hver deres måde begejstrede de os alle.