torsdag, april 22, 2010

Min computer gemmer i skrivende stund på tre demosange, der i den grad glæder mig, og det endda til trods for, at jeg har forkastet den ene. I disse dage går alt sin stille gang i retning af at lave endnu en børneplade, og for fem minutter siden slap jeg tastaturet, og trykkede gem til det jeg tror bliver pladens afsluttende sang. Projektet er kommet så vidt, at min ønskede coverartist har sagt ja til at bidrage til et cover, der senere bliver sammensat ud fra mit forlæg, og den onkel fortællerstemme, der skal indlede pladen/demoen har også mumlet et ja. Der mangler bare et par småting, og så måske at få sat melodi til den anden halvdel af sangene, så går jeg benhårdt efter endnu engang at hive fire stjerner hjem i Gaffas demosektion, og give baghjul til alle talent- og håbefulde unge mennesker, der utvivlsomt knokler mere for det end jeg gør.

Et højdepunkt, hvis man bedømmer ud fra demoerne, der indskudt bemærket endnu ikke er blevet saboteret med min vokal, bliver udgaven af det nedenstående børnerim af Jakob Martin Strid. "Mustafas Kiosk" og "Min Mormors Gebis" har jeg flere gange brugt som dåbsgaver, og selv har jeg de klassiske Strid-striber stående på hylden sammen én af de ordløse fortællinger. Jeg håber det garderer mig mod, at Strid kommer efter mig med anklager om misrøgt af hans materiale.

Forsættelse følger...

1 kommentar:

pter sagde ...

Hvor kan man erhverve den første? det lyder interessant....og muligvis noget for ungerne - måske mest mig?