Det var ikke fair hold i går aftes, for de fire fine folk i Hymns from Nineveh var i klart undertal i forhold til andelen af folk i salen, der var kommet for at snakke. Trods de ulige odds holdt de dog hovedet højt, lod snak være snak, og mønstrede en spilleglæde, der gav de der lyttede en oplevelse med hjem. I forhold til koncerten på Dexter for en måneds tid siden, var opstillingen gået fra kvintet til kvartet, og man kunne så vælge at fokusere på, hvad fraværet af banjo, sav og Jakob Brixens stærke baggrundsvokal betød for koncerten. Eller jeg kunne bide i det sure æble og erkende, at Nikolaj Mikkelsen åbenbart også spiller klaver. I stedet vil jeg dog vælge at konstatere, at Hymns from Nineveh igen gav hvad de havde, og at det de bød på så absolut var værd at tage imod. Deres folkelovsange går lige ind, og den plade, der ligger på den anden side af sommeren og lurer trænger sig mere og mere på.

Rumour Said Fire var en mere speget affære, men oplevelsen af at gå ind til en koncert helt uden forventninger var ganske ny for mig. De første tyve minutter var ganske fabelagtige, men så gik gassen lige så stille af ballonen, og folk begyndte igen at snakke for at fordrive tiden indtil hittet kom. "The Balcony" lagde da også rummet ned, og jo, det er en ganske fin sang, men det spørgsmål der nu trænger sig på er om Rumour Said Fire har mere i bøssen. Ingen tvivl om, at de har tæft og talent, men personligheden skal man lede længe efter, og det kunne godt blive deres død.