Der er kulturclash for alle pengene, og en fantastisk historie bag når man dykker ned i Baloji. Uncut bragte en fængende anmeldelse af den fantastisk betitlede "Kinshasa Succursale", og YouTubes udbud af videoer har lagt flere lag af støvet afrikaneræstetik til oplevelsen. Født i Congo i 1978, flygtet med sin far til Belgien tre år senere, og ingen kontakt til hans mor før midten af 00'erne, hvor han i en enkelt telefonsamtale skulle gøre rede de foregående femogtyve år. Turen gik derefter "hjem" til Kinchasa, hvor han teamede op med lokale musikere, og indspillede "Kinchasa Succursale". Bedømt ud fra det frit tilgængelige materiale, der danner basis for disse ytringer, er pladen en smeltedigel af indtryk, udtryk og stilarter, groft skåret, uden at nogen andre end Baloji selv har sagt, hvor snittet skulle lægges. Det er første gang, jeg krydser klinger med fransksproget rap, siden det var oppe tiden tilbage i midten 90'erne, men rappens udtryk når det er energien og ikke ordene, der taler for den, er stadig et par forfriskende lussinger når den leveres rigtigt, og det gør den i "Karibu Ya Bintou".

Karibu ya bintou
Independence cha-cha