
Mens jeg går og venter på, at de to første Tindersticksplader skal finde vej fra Norman Records i Leeds, og over Nordsøen til Odense, så er der blevet sat lyd på den første smagsprøve fra den kommende Tindersticksplade "The Something Rain". "
Medicine" er et tænksomt og langsomt brændende stykke klassisk Tindersticks, der heldigvis vender ryggen til den småfunk og andet skidteras, der gjorde "Falling Down a Mountain" til deres til dato dårligste plade.
"The Something Rain" udkommer til februar, og måneden efter kan de opleves i Koncerthuset. Til en billetpris på omkring 400,- pr. næse har jeg vist allerede set dem alt for rigeligt til at tage turen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar