Der er knap halvanden måned til at Lise Westzynthius udsender "Tæt På En Kold Favn", første album siden "Siberian Mission" udkom i november 2007, og første plade fra hende på dansk. Det er altid forbundet med en hvis spænding, når idolerne udsender nyt. Holder de stilen? Holder de standarden?
Første nummer fra den kommende plade blev offentliggjort i dag, og deler navn med pladen. Titelnummeret er umiskendeligt Lise Westzynthius, og alligevel er der sket, ikke et jordskred, men en udefinerbar udvikling i det musikalske udtryk. Der er mere luft, og mere tyst, i forhold til på de tre foregående plader.
Vi danser på en knivsæg
Jeg ved det godt
Men det er ikke det værste
Det værste er at jeg er ligeglad
Du har kørt mig over
Men du vender tilbage hver dag
Du vender tilbage
Og spinder hjul i mit blod
Men det er ikke det værste
Det værste er at jeg er ligeglad
Du stjæler hele tiden
sandheden fra min maveregion
Men det er ikke det værste
Det værste er at være
tæt på en kold favn
Skal man tro mig, så er nummeret en stor positiv overraskelse. Der er sket noget, og omstillingen til det danske sprog er mere end vellykket. Hvis hele den kommende plade holder dette niveau bliver den mesterlig.
"Tæt På En Kold Favn" kan høres ved at klikke ind på Lise Westzynthius Facebookside, og trykke sig videre ind på Bandpagemuligheden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar