I dag udkommer CS Nielsens "Man of the Fall", og skal man bedømme ud fra anmeldelserne, så er der dømt klasseplade i en grad, der gør det overflødigt at nævne, at manden bor langt ude i en jysk provins, og man muligvis derfor ikke har hørt mere om ham. Lydtapet uddeler seks stjerner, Århus Stiftstidende fem stjerner, og Gaffa uddeler fire af slagsen. 

Når man lytter til C.S. Nielsen er det svært at sætte sig udover, at det skulle være en karikatur på mand med guitar a'la Johnny Cash, og andre guitarslingers fra det midterste westen, med hjertet på det rette sted, og bibelen indenfor rækkevidde. Judas sølvpenge dukker endda også op i "Border Blues". Men når man falder ind i musikken, åbnes der op for en nærmest meditativ ro. Stemmen, guitaren, og den smule mere instrumentering der er, glider ind i underbevidstheden og leverer et fløjlsblødt lydtapet. Det er fandens godt, for nu at sige det som det er.

Selvom Gaffa ikke var de mest gavmilde med stjernerne, så har de vist sig gavmilde med opmærksomheden, hvad der har udløst dette fine inteview, og en gennemgang af pladen, der her nedenunder bliver kombineret med de numre, der ligger frit tilgængeligt derude.

"Border Blues"

En sang om den umulige hjemkomst, og vores grundlæggende fremmedhed i verden. En sang til nogle af mine mytologiske forfædre: Kain, Judas og Hank Williams. "I'm black and blue far across the border/ I wish I knew my way back home."

"Sometimes at Night"

En sang om fremmedgørelse og grundlæggende menneskelig ensomhed. Med denne (pladens måske mørkeste sang) vil jeg gerne tilslutte mig Inger Christensens ord om at man skal forsøge at overkomme angsten med angsten i behold. "Sometimes at night I hear the sound of a train blowin' down the line/ Then I wake with a burnin' itch like a bad seed growin' in my mind/ I turn on the light and my face in the window is all I see/ And I wonder if it's half as dark outside as it is inside of me."

"A Stone's Throw Away"

En sang om afstand som et grundvilkår. "I'm a heartbeat ahead and a heartbeat behind."

"Man of the Fall"

En sang om efteråret og syndefaldet som en eksistentiel grundstemning. En lystig dans mod den uomtvistelige forgængelighed. Vi skal alle dø, men "I will do my best to please you/ In my own autumnous way/ 'Cause I'm a man of the fall."