fredag, maj 25, 2012

Musiknyt 1: To af numrene fra det kommende Ukendt Under Andet Navn minialbum "Ekskursion" kan høres her. Min umiddelbare dom er at fanen bliver holdt lige så højt som på debuten i eget (ukendte) navn, og den endte jeg trods alt med at kåre som årets danske album. Musiknyt 2: Hele Marissas Nadlers nye plade "Sister" kan høres her. Postbuddet leverede mit eksemplar til døren i går, og jeg holder stadig fast i min idé om, at dette er hendes foreløbig bedste plade. Der er skruet ned for "hysteriet",det jordbundne har fået fat og det klæder hende, i guder, hvor det klæder hende. Musiknyt 3: Les disques du 7ème ciel, det franske selskab, der blandt har en helt fantastisk ep med Birch Book på samvittigheden, afholdt fra 2007 til 2011 en række udendørs koncerter. Hver af de optrædende har nu indspillet et nummer med en af de andre optrædende, og samtlige 22 numre kan hentes gratis her. Det er en blandet landhandel, der skal luges ud i, men Birch Book nummeret er en keeper.

Ingen kommentarer: