Havde min kone ikke slukket for bilradioen, så havde jeg sendt regningen videre til Kristian Leth for et stk totalsmadret bil. Vi var kun et par strofer mere af nummeret fra hans nogenlunde just udkomne dansksprogede plade fra at jeg havde ladet bilen kysse et vejtræ med høj fart. Det var i går. Nu sidder jeg så og lytter til førstesinglen fra Christian Hjelm kommende ligeledes dansksprogede plade, og overvejer om jeg skal hente bilen og køre en kort tur med indlagt høj fart og brat afslutning. Det er ikke fordi jeg har dyrket de to sangeres udgangspunkt. Figurines har jeg set live en del gange og William Blakes er jeg gået fra en enkelt gang, men jeg får alligevel ondt når jeg hører de to frontfigurers 70'er inspirerede sang indover guitar jammer med tilsat rytmesektion. 

Når man nu laver transformationen fra at synge på udenlandsk til indenlandsk, hvorfor så ikke kaste nogle kræfter ind i også at få sproget til at fungere. Når Christian Hjelm synger "lad en dør stå på klem/så jeg en dag kan komme tilbage igen" så er turen ikke just taget med stormskridt fra Gasolin's "Længes hjem". Ikke at det danske sprog skal genopfindes, hver gang der udsendes nyt, men disse tænkte tekster så fulde af en længsel, der virker så fjern fra afsenderen er bare ikke interessante. Så hellere blive ved med at pakke det ind i engelsk, hvor de færreste herhjemme tænker meget længere end hvor vidt det rimer. Kristian Leth havde gang i de samme floskler, men jeg nænner ikke, at udsætte mig selv for dem igen for at kunne komme med eksempler.

Der hører ingen morale til dette opstød, andet et lille spagt skomager bliv ved din læst. Radiokanalerne flyder i forvejen over med banalt dansk i en grad, at det grænser til anstødeligt sprogbrug, flere halvhjertede kokke vil bare fordærve i yderligere grad.