Setlisten for aftenens koncert med The National må bl.a. gerne indeholde Karen, Mistaken For Strangers, Murder Me Rachel og 90-Mile Water Wall, plus det løse, plus lidt ekstra og så en enkelt at gå hjem på.

Grundet en forsvunden mail er der ingen klumme i denne uge.

Også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om nogle dage..
-Det perfekte menneske?

De nyligt omtalte plakater er nu at finde på Tryghed & Tristesses hjemmeside.

På Informations hjemmeside ligger stadig artiklen/anmeldelsen De Sorte Overfrakkers Parade, hvor Klaus Lynggaard kort berør De Må Være Belgiere. Artiklen var den anden af i alt tre, i øvrigt ganske forfærdelige, artikler Klaus Lynggaard skrev om 80'erne.

Geiger omtaler i det kommende nummer Substans.info i en kort nyhedsartikel. Det er tredje gang på to år Geiger omtaler et projekt jeg er involveret i, hvad der er udemærket for en mand som mig, der er uden en tone i livet.

Tvivlen er min rorgænger.

Jo, din dag, mit ordvalg, min fejl - Men derfor misforstod du mig nu alligevel, da jeg på vej ud i køkkenet sagde, at jeg ville gå ned med flaget meget snart.

-Oh well! Og så et skuldertræk,
så er der også lidt til de visuelt orienterede.

I forlængelse af denne halvgamle nyhed om udgivelsen af Klosters kommende plade, kan jeg fortælle at jeg bidrager til coveret med dette billede...

Gårsdagens klumme er ikke kommet på avisens hjemmesiden, men forefindes nu her på siden..

Det bedste ved Odense er, at byen ligger så dejligt centralt, når man skal et andet sted hen. Det argument er jeg før tyet til, når jeg forgæves har forsøgt at forklare venner og bekendte, hvad jeg egentlig laver her. For selv om jeg nu på sjette - syvende år residerer i Odense, så holder hovedparten af mine nærmeste til i det Københavnske, for længst flygtet fra den provins jeg stadig til daglig betræder.

Så sent som sidste vinter undersøgte jeg hvilke flugtruter og veje, der kunne føre mig derover, men foråret kom, og på en tur ud langs kanalen indså jeg, at København næppe vil forære mig hverken Syd- eller Nordhavnen som min egennyttige legeplads. Her har jeg havnen for mig selv, så snart dagen går mod aften. Og jeg har ingen lyst til at bytte den tilnærmelsesvis frie natur, der er her i udkanten af byen væk til gengæld for parker og anlæg.

At jeg så må acceptere de kulturelle begrænsninger, og manglende udfoldningsmuligheder man har her i byen, det er så dét offer, jeg må bringe. Alt i alt har jeg dog stillet mig nogenlunde tilfreds. For vel er Odense ikke København, men København er heller ikke Berlin, og Berlin er ikke New York og så fremdeles. Der vil altid være noget, der er større og bedre. Græsset vil altid være grønnere på den anden side, men så længe det fra tid til anden kan betrædes, begræder jeg ikke, at underskriften på min postadresse hedder 5000 Odense C.

Min udlængsel dækkes efter bedste økonomiske formåen, og når det sker, er min hjemve til at overskue. Tættere knyttet er jeg heller ikke til Odense. Det var tilfældighedernes spil, der bragte mig hertil, og hvis jeg en dag flytter væk, er det nok tilfældighederne, der er på spil igen. I mellemtiden, om det så bliver om 10, 20 eller 30 år, når jeg næppe at blive lokal – ligesom jeg ikke var lokal, dér hvor jeg kommer fra, og næppe bliver det dér, hvor jeg måske en dag flytter hen.

For helst bilder jeg mig ind, at jeg ikke helt hører nogen steder hjemme, andet end i byen. Om man går ned af en ny gade i hovedstaden, her eller i Hamborg kan være det samme, når man genkender gaden, på vejen tilbage vil det hele alligevel synes hjemmevant. Og parcelhuse, boligblokke og gågader er det samme, om man er i Odense eller Herning.

Når nu det er sådan, så er Odense fin nok, her midt i det hele.

Nu laver vi endnu en plade og nu tager jeg udenlands, nu finder jeg et job og nu begår jeg en bog. Nu giver jeg det lige et par måneder, så skulle det gerne være på plads.

Han ser frem til, at få noget at tænke tilbage på.

Den 23. Februar i Det Kongelige Teater er række C - plads 26+28 reserveret i mit navn.

Ryan Adams solodebut Heartbreaker er efterårets genopdagelse. Pladen blev indspillet over 14 dage, efter opløsningen af Whiskeytown tilbage i 2000. Heartbreak, weltschmertz og countrytwang fletter sig hjemmevant ud og ind mellem hinanden, med et umiddelbart og direkte mesterværk som resultat. Helt så godt blev det aldrig igen, men stadig står Oh My Sweet Carolina, Come Pick Me Up og My Winding Wheel som solide påmindelser om hvad der var engang.

Hver morgendag ligner en endestation.

Der er intet levende her i lejligheden, hverken planter eller dyr. Selv har jeg også skrantet i et par dage.

En enkelt 5 års plan lever endnu, og når halvvejs i mål på onsdag - selv skal jeg på Vega.

Irmgardz logoet og hvad vi mener er et gammelt Kenan Seeberg citat, nu som merchandise.

Tænk på, hvordan det ville være, hvis man bevidst undgik alt det omtalte, det omdebatterede, det der var fremme i tiden, kun læste det ikke anmeldte, det glemte og oversete, satte sig ind i det ulæste, holdt fast ved det glemte, hvad man kunne nå frem til, ind til. De kulturelle pressionsforestillinger man kunne blive lettet for. Gå rundt som en kostbarhed for sig selv, vide at man ved noget andre ikke ved. Man kunne måske studere til individualist, læse til original i det mindste.

Knud Sønderby - Tingene

Når jeg kigger i spejlet, og tænker på alle de gange, jeg er blevet vejet og fundet for let. Så er der noget, der ikke stemmer.

Endnu et analogt kamera finder nu vej til mit hjem, denne gang en tysk model. Voigtländer Vito CL, blev produceret af Voigtländer & Sohn AG i Braunschweig i perioden 1960-66.

julepulesul i ugens klumme.

Dagens kamp, er den samme gamle historie om slagsmålet mellem de røde og de blå.

Mit kryds blev ikke sat i tiltro til, men i mangel af bedre.

Dette er kameraet, der i weekenden har tjent mig. Et stykke plastiklegetøj fra 60'erne, produceret i Hong Kong på Great Wall Plastic Factory. Jeg fik taget to film af 12 billeder, og indenfor en uges tid foreligger resultatet, hvad jeg glæder mig en del til. Dels er det første gang i 2 måneder, jeg har taget billeder - dels tager Diana kameraet nogle ret unikke billeder.
Billedeksempler 1 - 2 - 3 - 4 - 5.

Efter den sidste uges tid, at have haft muligheden for at lege en smule med et analogt kamera - sprang jeg flirtedelen over og gik direkte til handling. Så inden for overskuelig fremtid, skulle jeg gerne modtage et fint og funktionsdueligt eksemplar af det klassiske Argus C-3 kamera - købt til den nette sum af 9.00$.

Dagens film.

I følge koncertplanen på Eels hjemmeside kommer the man called E til københavn, og gæster det Kongelige Teater 23. februar. Godt nyt er godt nyt!

Ugens Klumme.

Jeg lurer på at tage til hitparade i Vega 28/11, når de nydelige unge mænd i Editors spiller op til dans. Seneste udspil An End Has A Start har spillet sig op som en af årets udgivelser og titelnummeret ender i top-5 over årets hits.

Med ovennævnte plus singlerne Munich, Blood og All Sparks fra debutten The Back Back Room og den patosindsmurte førstesingle Smokers Outside The Hospital fra den seneste, burde der foreligge rig mulighed for en gedigen gang 1-2-3 fadølstristesse med reference til alle de rigtige navne fra det britiske. Det kunne blive så fint, så fint, så fint.

En sværm af småfugle letter fra skovbunden
da jeg nærmer mig i november.
Som var det blade der havde fortrudt.
-Peter H. Olesen

Moral - Trees In November

Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni , juli, august, september
oktober, november, november, november, november
-Henrik Nordbrandt