I forlængelse af weekendens Spot-festival dukker nyheden om Next2Live op. For de der ikke måtte have fanget den, er det en onlineshop drevet af Billetlugen, der tilbyder download af koncerter. Den økonomiske side af sagen virker fornuftig nok, Billetlugen/Next2Live får dækket deres udgifter til optagelse, oprensning af lyd, og Koda, og så får kunstneren to-tredjedele af overskuddet.

Det er skidesmart at lancere siden i forlængelse af Spot, hvorfra man kan fremvise en spraglet buket af det fineste og nyeste indenfor dansk musik, men jeg tvivler på, at det bliver sådan det kommer til at gå fremover. Det smarte ved Spot er naturligvis, at mange navne har været samlet på ét sted, hvor forholdene har været i orden, og én mand har så kunne plukke i koncerterne, og optage det mest relevante. Udover Spot-navnene er der foreløbig ét andet navn, der kan hentes på siden, og han hedder Poul Krebs. Jeg tror det bliver mere i den retning vi kommer til at se udbuddet på Next2Live gå. De solide navne, der kan hentes penge på er en langt bedre forretning end op og kommende navne, der netop har brugt en weekend et sted i provinsen på at sælge sig selv til udlandet.

Nok malurt i bægeret, måske ender jeg selv med at skulle male den fanden over jeg lige har skitseret op på væggen, men det er altså mit bud på hvordan det kommer til at gå. Jeg har dog grebet til foret, og hentet to af de tilbudte koncerter fra Spot.

Cody. Åbningsnummeret ”Under the Elms” er lig den single Cody slap løs for en uges tid siden. Live vokser sangen, og bliver (undskyld) langt mere levende. Studieudgaven har noget statisk over sig, men live blomstrer den, og viser de muligheder, der ligger på den tæt på den uforandrede, og så alligevel ikke vej Cody nu går. ”Under the Pillow” dysser stemningen lidt ned, men skruer forventningerne op i retning af den plade, der må formodes, at være på vej. Masser af aggressiv cello, og alligevel et tyst, dæmpet nummer. ”What’s Behind”, ”Another Year” og ”Comfort and Rage” er alle gamle kendinge, men stadig en fryd at høre, også i disse nye liveoptagelser. ”Comfort and Rage” er næsten oppe og kysse 10 minutters mærket, og fælles for hele håndfulden af sange er, at de sætter en stor, tyk, smælderfed streg under det faktum, at Cody hører til blandt de nye navne jeg har været gladest for at møde på min vej de senere år.

Hymns From Nineveh. Der er kommet noget mere pondus på drengen siden jeg sidste så Hymns From Nineveh spille live, mere tryk på volumen, og højere til loftet. Det sidste skyldes nu nok de noget større forhold i Musikhusets store sal end de forhold, der har været de par gange jeg har set Hymns From Nineveh. Hvor det de gange jeg har set Hymns From Nineveh har været en oplevelse af ydmyge hymner, så er der noget nærmest pompøst over lyden på disse optagelser. Det både-og klæder musikken. Jeg ved ikke om jeg kan elske det, men jeg vil ikke afskrive, at jeg kommer til det. Disse optagelser fjerner min skuffelse over det lidt for polerede pladeudspil, og minder mig om, hvor fantastisk en oplevelse det har været for mig, at stifte bekendtskab med Hymns From Ninevehs musik. ”Selma” er en skøn åbenbaring, ”Sister Sorrowsong” får et nærmest overvældende Arcade Fire feel når nummeret slippes løs, og lag på lag af musik brager fra højttalerne, og det lyder som om Jonas Pedersen har været på inspirationsjagt i sin samling af australske 80’er rockplader før ”North” blev forfattet, og rolig, det er noget bedre end referencen ligger op til.

Cody kostede 29,-, og Hymns From Nineveh 49,-. Betaling og køb gik smertefrit, og lydkvalitet er til ug med kryds og slange. Next2Live er et fint tiltag, med et latterligt navn. Forhåbentligt bliver fremtidige udslip derfra omvendt proportionelt med navnets kvaliteter.