Det er en hjemkomst af de større Leonard Cohen har begivet sig ud i. Først koncerterne, så endnu flere koncerter, og nu, for første gang i tyve år, et studiealbum han kan være bekendt. I forhold til pladerne fra det forgange årti er der blevet skruet ned for kvinderne og produktion, og skuer vi tilbage til ”The Future”, så er tempoet nu blevet dæmpet, så det er mere behørigt for en mand på 77. På ”Anyhow” går det faktisk næsten helt i stå, mens Cohen mumler sig igennem en tekst om svig, had og tilgivelse. Intet nyt dér på den front, men med en titel som ”Old Ideas” er der heller ikke lagt op til nyt under solen. Der er plukket fra det bedste, der har været igennem årene, korsangerinderne er blevet skubbet ud af spotlightet, og nu hensat til blot at være kor, og ikke krykker for Cohens stemme som på de seneste par plader. Lydbilledet er spartansk, men i en fyldig produktion, hvor hver en sprække, og hvert et hulrum fyldes ud af Cohens stemme, der er dybere end nogensinde før. Som ”Old Ideas” løbes igennem føler man sig ikke så meget hensat til et andet sted, som man føler sig naglet til der hvor man er. Cohens stemme er som tusinde af g-kræfter, der slippes løs og tynger en ned på den behageligste af måder. Dermed ikke sagt, at ”Old Ideas” er et mesterværk, men det er en hjemkomst af de velkomne, og en genkomst af de store til den piedestal, hvor Leonard Norman Cohen har sin berettigede plads.

Gaffa stiller i den seneste udgave af bladet forskellige sangere tre spørgsmål om deres forhold til Cohen, her er mine bud på svar.

Hvornår og hvordan opdagede du Leonard Cohen?

Det lyder så farligt fint, når jeg fortæller, at min far havde en af hans plader med hjem fra en rejse til Paris, men ikke desto mindre er det sådan det hænger sammen. Lidt af glansen går dog af, når jeg fortæller at han var dernede som træner for et håndboldhold. Dernede kørte ”I’m Your Man” i fast rotation på radiostationerne, og den blev købt med hjem. Derhjemme kørte den så i fast rotation på anlægget, og blev således en vigtig del af min musikalske opdragelse.

Hvorfor er Leonard Cohen relevant i dag?

Kvalitet er tidløs. Han er en art musikkens svar på dansk møbeldesign. Der er vel ingen, der stiller spørgsmålstegn ved hvorfor Arne Jacobsen og Børge Mogensens møbeldesign stadigvæk holder? Eksempelvis ”Songs of Leonard Cohen” står fuldstændigt uden for tid og rum, det er et mesterværk, og så er det ligegyldigt om den blev indspillet i 1967 eller i går.

Hvad er dit yndlingsalbum med Leonard Cohen, og hvorfor?

”I’m Your Man” stikker så dybt, at jeg ikke kan vriste mig fri fra at udpege den. 87,5% perfektion, og så ”Jazz Police”. Synthesizerne er cheesy, produktionen håbløst 80’er, men det gør slet, slet ingenting. Leonard Cohen har lavet flere plader, der er bedre, men ”I’m Your Man” er favoritten. Ingen tøven, ingen rysten på hånden, det er svaret!