mandag, marts 31, 2008
Dagens film, udover Bárbara Goenagas bryster, er der ikke rigtigt noget forsonligt at sige om Los Cronocrimenes, og selv om de var pæne, så var de altså ikke filmens 88 minutter værd.
søndag, marts 30, 2008
De foxy chicks i Ladytron har lagt singleforløberen Black Cat fra den kommende plade Velocifero ud til gratis download her.
Når man til August genopliver Beatday, sidste års nye endagsfestival, der i år bliver fordelt over to dage den 8 & 9 august. Så vil publikum blandt andet kunne opleve Mercury Rev, det fineste musikalske output Catskill Mountains endnu har budt på. Mercury Rev er svulstig dekadence og en garant for forrygende koncertoplevelser, hvad jeg efter at have oplevet dem en lille håndfuld gange godt tør skrive under på. Forvent Jonathan i rollen som rødvinsfuld frontmand med løse håndled, forvent Grasshopper med solbriller og forvent sav en gang eller to i løbet af koncerten og forvent disse tre gode grunde til at opleve dem live Opus 40, Dark Is Rising & Holes.
lørdag, marts 29, 2008
Siden dengang er det blevet til tre koncerter og et pladeindkøb, der på cdfronten fylder tre hylder på den reol, jeg kan spotte herfra, hvor jeg sidder lige nu. Læg dertil bokse, særudgaver og vinyler og man får omridset af en lille, dog dækkende samling. Således har jeg fulgt dem i snart 17år og købt ind, hver gang der var nyt. Fra den monstrøse Automatic For The People, over den sørgeligt oversete Monster, til mesterværket New Adventures In Hi-Fi, der udkom på min 20års fødselsdag. Og troligt køber jeg stadig når der kommer nyt og i tiltagende grad gammelt. Selv om det ikke længere er lige godt det hele.
Min frygt, efter at have hørt singleudspillet Supernatural Superserious fra Accelerate, var at nu ville R.E.M. gå hen og lave en U2. Søge tilbage til de simple rockrødder og gemme effekterne af vejen. En frygt, der blev bekræftet ved deres valg af producer. Jackknife Lee. En af de producerskyldige i U2’s vej langt væk fra, hvad mennesket burde kunne holde ud at høre på. Jeg fik til dels ret. Accelerate hverken vokser eller åbner sig for, hver gennemlytning pladen får. Den hverken pirker eller prikker til nysgerrigheden. Den er noget så banalt som kedelig. Accelerate er 34 minutters ingenting, , fornuftig farrock uden antydning af ambitioner. Hvordan Klaus Lynggaard kan høre noget vitalt i pladen, eller hvordan andre lyttere kan glædes over retningsskiftet tilbage mod I.R.S. årene er over min forstand. Fra start og den halve time, der går indtil man når slutningen af det ofte brugte livenummer I’m Gonna DJ, sker der ret beset ingenting. Valget af som single Supernatural Superserious er forståeligt, mere end noget andet nummer på pladen besidder det et drive og et hook, der giver lyst til at høre mere, men den lyst fortager sig desværre også hurtigt.
Om det er skuffelse eller skuldertræk, der trænger sig mest på i min bedømmelse af pladen skal jeg lade være usagt. Jeg har hørt musik længe nok til flere gange at have oplevet tidligere tiders favoritter reducere sig selv til noget, der var engang. Og nu er det så sket igen.
fredag, marts 28, 2008
..og mens landet nedlader sig til finale og endegyldighed, er de rigtige vindere vi, der i aften får fornøjelsen af Danmarks bedste liveorkester, der endda medbringer The Setting Son i opvarmningsrollen..
torsdag, marts 27, 2008
onsdag, marts 26, 2008
Jeg har aldrig set Sally Porters film Tango Lesson, selv om det var den, der bragte mig på sporet af tangoen. Soundtracket fungerer fremragende som en helstøbt tangoopsamling, der dækker fra 1934 frem til 1996. Faderen til den moderne tango, Astor Piazzolla er repræsenteret med flere kompositioner på lydsporet. Mest kendt er nok Libertango, her fremført af cellisten Yo Yo Ma og underbygget af klip fra filmen. Af andre kunstnere på soundtracket bør nævnes Anibal Troilo, der oprindeligt havde Astor Piazzo spillende for sig i sit orkester. I denne optagelse fortolker han Mi Noche Triste. Nummeret Carlos Gardel i 1917 indspillede, da han som den første satte ord til tangoen. Juan D'arienzo er værd at opleve i rollen som en sjældent indlevende dirigent.
tirsdag, marts 25, 2008
Martin Hall beskriver i Infodemens en rejse til Buenos Aires han tog i december sidste år. Her nævner han kort sangeren Carlos Gardel, der åbenbart som den første i 1917 gjorde tangoen til en sungen kunstart.Jeg har noget med tango og indledte derfor jagten på lydklip med ham, for til min store overraskelse at opdage, at titelnummeret fra Almodóvars film Volver oprindeligt er en tango. I filmen synges den af Penelope Cruz' karakter, i en mindre vellykket playbackscene. Her synges den af Carlos Gardel i en optagelse fra 1935, året et flystyrt gjorde hans sidste.
mandag, marts 24, 2008
Hvad der blev det sidste udspil fra Gedsteds udvalgte, kan findes, hentes og høres herfra. Historien om Freshly Riots kan læses på Substans.info.
søndag, marts 23, 2008
fredag, marts 21, 2008
De filippinske myndigheder opfordrer folk til at huske at få et skud stivkrampevaccination, hvis de i forbindelse med den rituelle fejring af påsken skal korsfæstes eller piskes. Derudover bør man også få neglene desinficeret for at undgå infektioner.
onsdag, marts 19, 2008
paramedic - faldskærmslæge
tirsdag, marts 18, 2008
mandag, marts 17, 2008
Jeg var ikke selv klar over det, men sådan kan man være så heldig. Jeg har åbenbart en ven på Lindhart & Ringhoff, der vil mig det godt. For i dag lå den kommende Martin Hall bog Infodemens, med undertitler "Essays og Notater/En Sæson" i min postkasse. En samling af 35 tekster, essays, klummer, notater m.m. fordelt på 227 sider. Efter hurtigt at have skimmet de første 20 sider, og bladret lidt løst frem og tilbage i bogen, virker det til, at jeg har 227 siders god underholdning foran mig.Infodemens udkommer 27. marts.
Aftenens film bliver sendt på DR2 kl. 20.00. DR2 sender de kommende mandage et udvalg af (ser det ud til) fremragende film og i aften altså det italienske drama Jeg Er Ikke Bange. Næste mandag kommer den alvorstyngede og stærkt anbefalelsesværdige spanske film Mit Indre Hav på skærmen, med No Country For Old Men aktuelle Javier Bardem i hovedrollen.
Jeg fik ros fra en uventet kant om et uventet emne forleden. En perifær bekendt spurgte om det ikke var mig, der i sin havde anmeldt Grandaddys Sumday på Undertoner.dk og jo, den anmeldelse kan jeg ikke rigtigt løbe fra, at jeg har lagt navn til. Rosen gik på, at anmeldelsen i sin tid havde fået ham til at give pladen en vellykket ekstra chance. I bund og grund er Sumday en kedelig plade. Her fem år efter anmeldelsen blev skrevet, er jeg dog slet ikke i tvivl om, at den vil vise sig, at være langt mere langtidsholdbar end forgængeren Sopthware Slump. Som jeg dog stadig står ved var den bedste plade udgivet i år 2000. Desværre vil den også vise sig at være mere langtidsholdbar end Grandaddy, der gik i opløsning efter den let skuffende Just Like The Fambly Cat.Videoer fra Sumday
"Yeah" Is What We Had
Now It's On
Grandaddy på MySpace
søndag, marts 16, 2008
fredag, marts 14, 2008
Via Kiva.org, har jeg lige lånt Jacqueline Lyimo i Dar Es Salaam 25$, så hun kan udvide sortimentet i sin butik.
torsdag, marts 13, 2008
Det blev til plads 12 + 14 på 6. række til Bonnie "Prince" Billy koncerten i Tivolis Koncertsal.
Aftenens film.Note: Jeg gennemførte ikke. Jeg prøvede i en time og gav så op. The Science of Sleep er en hoved, hale og handlingsløs gang billedwank af værste skuffe, der bedst gør sig i musikvideoer hvor Michel Gondry er på hjemmebane.
Daft Punk - Around The World
Björk - Joga
White Stripes - Fell In Love With a Gril
..og et dansk indslag
Lucas - Lucas with the Lid Off
Koncertåret 2008 forsætter sin sejrsgang! I stedet for kun at beære Roskilde Festivalen med sin tilstedeværelse, gæster Bonnie "Prince" Billy også Tivolis Koncertsal 8. Juli. Billetsalg fra i dag.Bonnie "Prince" Billy - Vega, København 23. marts 2007
I See a Darkness
Ease Down the Road
Nomadic Revery
Weaker Soldier
Big Friday
onsdag, marts 12, 2008
Den tre kvarter lange dokumentarfilm Ladies and Gentlemen... Mr. Leonard Cohen, blev optaget i 1964 og udsendt i 1965, altså tre år før pladedebuten The Songs of Leonard Cohen.Filmen kan ses i sin helhed her
1-2-3-4-5
tirsdag, marts 11, 2008
Jeg kan ikke lide Lou Reed, derfor skal jeg ikke se Lou Reed.
Jeg kan godt lide Leonard Cohen, men er det værd at se Leonard Cohen?


Jeg havde ikke hørt om, hverken fotografen Lars Tunbjörk eller Kommendanthuset i Malmö før jeg åbnede dagens Politiken. Ikke desto mindre overbeviste de tre billedeksempler i artiklen, bl.a. det her til venstre, mig om, at jeg snarest bør tage turen over sundet og tilbringe en dag i idylliske Malmö. Jeg kunne samme dag så passende også lægge min vej forbi Konsthallen, som jeg længe gerne har ville besøge. Yderligere eksempler på Lars Tunbjörks kunnen kan ses her.
mandag, marts 10, 2008
Aftenens film. (..og stadig Almodóvars bedste)
fredag, marts 07, 2008
Et tidligt bud på årets bedste pladetitel kunne være Caz Mechanics:The Secret Life Of The Wife Of The Captain Of The Ship In A Bottle On The Mantle Piece.
A-HA - Stay On These Roads ( 1986)
Black - Wonderful Life (1987)
Chris Isaak - Wicked Game (1989)
Beloved - Sweet Harmony (1993)
Sparks - When Do I Get To Sing My Way (1994)
torsdag, marts 06, 2008
onsdag, marts 05, 2008
foråret ikke kommet
der er lang vej hjem
for at kunne se fremad
mod bedre tider

























