072908 Villestofte.

Jeg skærer ned, så herefterdags nøjes jeg med at pege finger af folk.

Billedserie fra Aalsbogaard.

Det er ikke vores tid.
Det er ikke vores by.
Det er ikke vores fejl.
Det er ikke vores lyd.
Kliche - Patrulje

072508 Aalsbogaard.

I et forsøg på at google noget information frem om denne eftermiddags fiskedestination, så jeg på en udenlandsk hjemmeside stedet navngivet som: Aalsbogaard angel lake. Nu ved jeg ikke helt, hvad vi risikerer at fange, og hvad bider den slags egentlig på?

"Det er ikke muligt at downloade venner på nuværende tidspunkt."

Jeg skal have handlet. Jeg mangler lidt af det mest basale, og netop det mest basale er, hvad områdets købmandsbutik har på hylderne. Jeg kan godt lide, at det er en købmandsbutik med en rigtig købmand, og jeg kan godt lide at købmanden er kædeløs. Jeg har intet problem med, at købmandsbutikkens priser er opskruede, for jeg ved godt at købmanden over sommeren skal hente en omsætning, der også supplerer hans husholdning når det bliver udenfor sæsonen igen. Jeg ved, at købmanden handler ind de samme steder som jeg ville gøre derhjemme, det kan jeg se på de mærker han fører. Jeg ved nemlig, at Nettos varer med Nettohunden på, kun føres i Netto, og jeg ved, at Faktas varer med Faktamærket på, kun føres i Fakta, men var jeg utilfreds med det, så kunne jeg selv tage, hvad jeg skulle bruge med hjemmefra. Det gør jeg aldrig. Jeg gætter på, at købmandsbutikken kun ligger her så længe købmanden trækker vejret, og jeg gætter på han holder en håndfuld år til. I forhold til at nå ned og handle er en håndfuld år lang tid. Der er også tid nok i forhold til at købmandsbutikken først lukker ned for sæsonen til september, men for i dag er der kun tre kvarter til købmandsbutikken lukker. Jeg skal bruge tyve minutter på at gå ned til butikken, og jeg skal bruge ti minutter på at finde, hvad jeg skal bruge. Jeg har altså stadig tid, men jeg kan hurtigt få travlt. Jeg bliver nødt til at gå ned til købmandsbutikken lige nu, hvis jeg stadig skal have god tid. Jeg er jo netop taget i sommerhus for at have god tid og glemme hvor travlt jeg normalt har, så nu skynder jeg mig, så jeg kan nå at nyde, hvor god tid jeg har. Jeg kigger på græsslåmaskinen, mens jeg rejser mig fra terrassekanten. Jeg stiller min kaffekop ind, uden at skylle den af. Når opvasken skal tages, har jeg tid nok til at det tager lidt ekstra tid, at vaske op. Jeg kigger på solen, mens jeg låser sommerhuset, og jeg er tæt på at falde ud over terrassekanten da jeg lukker øjnene for at få solpletterne til at gå væk. Jeg går ud af indkørslen og ned mod købmanden. Jeg har god tid.

Jeg har nu givet mit bidrag til kunsten, et økonomisk bidrag vel at mærke. Jeg er nu indehaver af en aktie i dette projekt.

Nede på havnen, ca. 100m fra hvor jeg bor, ligger dette lokale. Bygningen har stået tom i alle de år jeg har boet her, men døren ind til dette rum har været brudt op det sidste års tid.

I aftes vovede jeg mig ind for at fotografere, resultatet kan ses her.

072308 Odense havn.

Apropos, så er det nu muligt at høre Two Silver Trees fra den kommende Calexico plade Carried To Dust på disses Myspaceside.

Der er endnu ikke sat navn på, hvem der eventuelt skal varme op for Calexico når disse til oktober gæster Danmark. Det kunne jeg se i Uncut, at der er når de måneden før gæster England, her har Calexico canadiske Woodpigeon med til at sætte lidt skub i det hele. Hvor ville jeg dog ønske, at de kom med videre til Danmark. Woodpigeon er for mig stadig et nærmest ukendt bekendtskab, som jeg lyttede til mere af kedsomhed end af nysgerrighed, da jeg for nylig første gang så deres navn. Min første tanke gik i retning af Midlake, ikke så meget på grund af det musikalske sammenfald, der sagtens kan argumenteres for findes. Tanken gik mere i retning af, at det at se Woodpigeon gå på scenen som et ubeskrevet blad, kunne være en åbenbaring i samme størrelsesorden som det var at se Midlake gå på scenen før Flaming Lips til koncerten i Tivolis koncertsal for 2 år siden. Midlake og Woodpigeon deler vokalharmonierne og den dæmpede organiske tilgang til musikken. Andre steder lyder Woodpigeon mere som Calexico, eksempelvis i den fantastiske Anna - Girl In A Clocktower og i den lige så fantastiske, men også fantastisk betitlede Home As A Romanticized Concept Where Everyone Loves You Always And Forever. Jeg krydser fingre for at Calexico tager Woodpigeon med videre til Danmark, og forbander at det endnu ikke er lykkedes mig at finde ud af hvordan man bestiller deres cd og 7”.

Det er muligt at høre Woodpigeon på både deres hjemmeside og på MySpace, man kan endda downloade en ep med dem, hvis man vil have mere.

Aftenens film.

Nordkoreas nye leder Kim Dild Lang modtager folkets hyldest.

Jeg vågner. Jeg står op, og jeg laver kaffe. Jeg sætter mig samme sted på terrassekanten som jeg sad i går. Jeg drikker min kaffe, mens jeg kigger på græsset. Jeg kigger på solen, og jeg lukker øjnene for at få solpletterne til at forsvinde, da jeg åbner dem igen kigger jeg på græsslåmaskinen. Jeg burde kigge på den, eller, jeg burde få kigget på den. Jeg rejser mig. Jeg går ind. Jeg skænker mere kaffe. Jeg roder lidt rundt og jeg finder hvad jeg skal bruge. Jeg har nu min kaffekop i den ene hånd, og en smørekande i den anden. Jeg går ned til der, hvor plænen har sit skel mellem kort og langt. Der hvor jeg lod græsslåmaskinen stå. Jeg smører græsslåmaskinen, hvor jeg synes, og jeg smører græsslåmaskinen, hvor jeg kan komme til. Det er sådan jeg kigger på den, mere kan jeg ikke. Jeg kigger ned på resterne af mobiltelefonen, og jeg får dårlig samvittighed. Hvis det her en dag holdt op med at være ”mit hus”, men blev til et ”vores hus”, og vi besluttede os for, at vi skulle blive til flere og fleres små fødder trådte et stykke af telefonen op i foden... Jeg samler de største stykker op, og jeg samler et par af små stykker op, der ser særligt skarpe ud. Jeg putter dem i lommen, hvor telefonen lå i går. Jeg går ind. Jeg skænker mere kaffe. Jeg sætter mig på terrassekanten igen.

Sidst jeg så Under Byen var til Radiohuset Rocker, hvor de trådte op sammen med Danmarks Radios Symfoniorkester i hvad der skulle have været det store højdepunkt på dagen, hvor radiohuset for sidste gang rockede. Det blev det ikke. Det er nok mest sigende at fortælle, at såvel min sidemand som pigen foran mig faldt i søvn, end det er i detaljer at fortælle om hvorfor koncerten ikke fungerede. Og for at understrege det, så er Siamesisk, der er titlen på pladeforevigelsen af koncerten, den eneste udgivelse jeg har valgt ikke at investere i med Under Byen. Alligevel er jeg spændt på at høre, hvad de kommer med, når de i aften går på scenen i Kongens Have i Odense. Jeg har siden jeg fik promoen til Gå Ind I Lyset stukket i hånden for små 10år siden i perioder ladet mig begejstre af gruppen, såvel live som på plade. Med seneste koncertoplevelse, og seneste plade som undtagelserne. Jeg stiller mig derfor helt åben overfor aftenens koncertoplevelse, bliver det godt, kan det blive en bjergtagende oplevelse af de helt store. Rammer de en offdag, kan det risikere at blive et studie i, hvor langt man som gruppe kan krybe op i sin egen røv. Ikke desto mindre.. de skal ses og høres.

I augustudgaven af Mojo, præsenteres The Dream World of Dion McGregor i The Mojo Weird Record Club, Mojos tilbagevendende klumme om absurde udgivelser. Mcgregor talte i søvne, og en række optagelser af dette blev i 1964 udsendt via Decca. Langt senere blev der udgivet to cd'er med blandt andet optagelser, der i 60'erne blev anset som værende for anstødeligt til at blive udsendt. Blandt disse må nødvendigvis være den fantastiske The Food - What To Do With It. Denne, et par andre optagelser og historien om Dion McGregor kan alt sammen findes på denne uofficielle MySpaceside.

Jeg sætter taskerne fra mig i sofaen og overvejer, hvor jeg skal sove. Soveværelset? Værelset? Hemsen? Jeg sidder mig i sofaen ved siden af taskerne, og bliver i det samme sur på mig selv. Den sorte skuldertaske med den bærbare i. Intet andet end vanens magt har fået mig til at tage den med. Jeg har intet jeg skal have skrevet, jeg har intet jeg skal lave og jeg er netop her af samme grund. Skulle det pinedød blive nødvendigt, så er nettet også tilgængeligt via min telefon. Eller, det var. Jeg reder op i værelset. Jeg stiller taskerne derind. Jeg er træt. Jeg falder i søvn på sofaen. Jeg vågner. Jeg børster mine tænder. Jeg pisser ude i haven. Jeg går i seng.

Ikke så snart har jeg bestilt den nye lp med She & Him, et samarbejde mellem M. Ward og Zooey Deschanel, før en anden af M. Wards samarbejdspartnere melder om en ny plade på vej. Den svært yndige Jenny Lewis udsender til september lp'en Acid Tongue. Alt sammen godt nyt.

Kloster udsender 21. juli en splitcd sammen med svenske Ecce ancilla Domini. Som en forsmag på løjerne kan man høre Klosters fortolkning af Wayfaring Stranger på dennes MySpaceside.

Ankommet til sommerhuset sidder jeg mig på kanten af terrassen og kigger på græsset. Mine tasker står i indkørslen, hvor jeg slap dem. Jeg kigger på græsset. Jeg kigger på solen. Jeg lukker øjnene, for at få solpletterne til at forsvinde. Da jeg åbner dem igen, kigger jeg endnu en gang på græsset. Det er højt. Tyve centimeter? Måske endda tredive hist og her. Det skal væk før jeg kan slappe helt af. Det meste af det skal i hvert fald. Min telefon ringer i lommen. Jeg slukker den uden at tage den op. Jeg slukker telefonen og tager den op af lommen. Uden at kigge på den kaster jeg den ned for enden af plænen. Jeg vil hente græsslåmaskinen og arbejde mig ned mod den ende af plænen, hvor telefonen nu ligger. Når jeg når så langt vil jeg slukke græsslåmaskinen på stedet, hvor jeg kører telefonen over. Resten af plænen vil jeg slå i morgen. Mere haster det heller ikke. Græsset skal slås, telefonen skal dø, freden skal sikres. Det meste af det i dag, resten i morgen. Jeg får hentet græsslåmaskinen. Jeg får slået græsset ned til telefonen. Jeg får slukket for græsslåmaskinen igen. Jeg kigger på resterne af telefonen, samler batteriet op og putter det i lommen, hvor telefonen før lå. Telefonen kan få lov at blive ét med naturen. Batteriet skal deponeres miljømæssigt forsvarligt. Der er grænser. Jeg lytter. Ingenting. Jeg lader græsslåmaskinen stå og bærer mine tasker ind.

Det var ikke uden en vis barnlig glæde, at jeg her til aften på Fionia Park kunne konstantere, at OBs 2-0 sejr over finske FC TPS Turku betyder en halv opfyldning af en drengedrøm. Jeg har alle dage gerne ville se en Premier League kamp. I mangel af bedre kan en OB-kamp mod et hold derovre fra godt gøre det.

070808 Sally Mann

Kunde: Jeg skal bede om et gavekort på 250,- og så den nye med Veto.
Mig: Ja.. den nye med Veto er desværre udsolgt.
Kunde: Pis!
Kundens ven: Hvorfor giver du ham ikke bare et gavekort?
Kunde: Jeg hader kraftedeme at give gavekort!!
..

Dagens film.

I Southport for ti år siden gik der et band rundt og hed Gomez, de havde et hit, der hed Whippin' Piccadilly - det er stadig godt.

"I realize more and more what it takes to be a really good photographer. You go in over your head, not just up to your neck." Citat: Dorothea Lange

Jeg ser frem til at bladre i Restless Spirit, som jeg netop i dette øjeblik har bestilt hos Amazon.

Spørger man Wikipedia, så er en helt en der har gjort noget fantastisk. Googler man, så er helten en stimefisk, der lever af plankton og bunddyr.

Det er let nok at sige fra,
når der ikke er nogen
at sige fra til.

Jeg finder det bekymrende, at netop denne t-shirt kun fås i en børnestørrelse.

07-08-08 Sally Mann

The Guardian præsenterer en række nyligt fundne billeder af en ung Johnny Cash på deres hjemmeside. Billeder og historien bag kan findes her.

En af de mulige inspirationskilder til gårsdagens koncert.

Et venligt menneske har lagt fire numre fra gårsdagens Bonnie "Prince" Billy koncert ud på YouTube.
- You Want That Picture
- No More Workhorse Blues
- Easy Does It
- I See A Darkness

Jamen William, hvis alle de andre børn gik på scenen i opsmøgede bukseben, crocks og for megen eyeliner, ville du så...

Apropos børnehelte. Den eneste gang jeg mødte Jørgen Clevin, var på herretoilettet i Føtex. Det er ikke en historie, jeg fortæller så tit.

Kalender, tirsdag 08/07-08

Eftermiddag:
Sally Mann
Aften:
Bonnie "Prince" Billy

I dag døde Thomas Winding.

Kiva.org:

Adjowa Anto extracts palm oil. She sells her oil to a local soap manufacturer. She is married, but her husband's income from farming is not sufficient to cover the expenses of Adjowa and her eight dependents. Demand for her palm oil is high, and she is looking to expand her business to increase her profits. She is asking for additional capital to expand her business.

Tillykke med de 125 gamle dreng.

Bortkommet fra sin nuværende ejer,

bedes returneret hurtigst muligt.

Jeg tror egentlig, jeg bliver et lykkeligere menneske af at slå græs.

Højrefløjens sidste snert af tossegod underholdningsværdi er død, tilbage står alle dem vi virkelig ikke kan lide.

Jeg har læst lidt i avisen. Jeg har talt med en kunde, tastet en ordre, talt i telefonen og taget en kop kaffe til. Min største egentlige bekymring på mit nye job er at jeg skal huske at slå brættet ned.

Den danske sang er en dum blond pige.
(efterhånden)