søndag, september 24, 2006
lørdag, september 23, 2006
fredag, september 22, 2006
tirsdag, september 19, 2006
Min sengekammerat p.t. har været død i 13 år tæret af livet, taget af kræften. Livet i sidegaderne, opvæksten i forstæderne, alt sammen videregivet til de, der som mig, nu sidder og læser hans ord så meget senere. Dan var jazzmand, levemand, folkets mand mand af folket og alligevel så langt fra at være som folk er flest. Han tog sine (guld)øl med sidevogn og ofte vidst bare sidevognen. Han fascinerede mig som barn, længe før jeg havde læst noget han havde skrevet. Da jeg i ottende klasse første gang læste ham, blev han den første digter jeg kunne forholde mig til. For første gang kunne jeg sætte en stemme på forfatteren, for mig som musikelsker betyder det næsten for meget - Martin! hvad er afsenderens hensigt? - Mit svar dengang har næppe været dækkende. Mit svar i dag havde handlet om at skrive sig ud af rastløshed, finansiere sin lediggang og sine trips, både udenlands, ned om hjørnet og de der du ved. Jeg husker Dan Túrell på forsiden af Euroman, vinternummeret 1993. Jeg husker den første Dan Túrell titel jeg købte, det var billigudgaven af Karma Cowboy på bogudsalg til 29,95,-. Jeg har naturligvis den store udgave nu, men når rejsen hedder 2 gange 30 minutter, så er der ofte ingen vej udenom. Skal der rejses, indtages ord og er hovedet træt Karma Cowboy ridder gerne med. Flere nætter sidste uge var jeg med Dan Túrell i byen, ofte til ud på de små timer. Det er problemet, når hver tekst er afsluttet på 4 sider man kan altid nå én til, før man lægger sig. I denne uge er jeg krøbet op på skødet af onkel Danny for at høre ham fortælle, fandens til onkel, kan ikke sige fra og klokken når altid at vise, at vi lige så godt kunne være taget i byen.
Nu deler Dan jord med Ben Webster, der ligeledes ligger på Assistens Kirkegård. Bevares, der ligger andre navne det ville være mere oplagt at sammenligne ham med, men Dan var jazzmand. Ben var jazzmand. Nu deler de muldens mulm og mørke på kapelvej. En enkelt skygge mindre befærder gaden og dog! I min begrebsverden vil D.T. forblive nattevandrer, jeg afstår gerne fra biografier, for at kunne beholde illusionen intakt. Jeg holder mig til historierne, fortællingerne, betragtningerne, revserierne, digtene, ordene.. og i næste uge Vangede Billederne.
torsdag, september 14, 2006
Udkast til selvbiografititler
Tredive års skuldertræk
Vekslende adresser, men kronisk dårligt humør
Tiltro og afsavn
Ulykkelig kærlighed og pengene tilbage
Assorterede grundstødninger
Helle og andre svipsere
Kogekonens barnebarn
Kronologisk nedtur
Hængebryster og håndtegn
Gældsat og gengældt
Vanernes magt
Faste håndtryk og jævn afføring
Tredive år på skitseplan