Vejret var tempereret over det tålelige, i retning af det behagelige, da jeg i eftermiddags indtog søbredden i en tidligere grusgrav et sted øst for byen. I timerne ved søbredden skiftede vindene mellem ikke eksisterende og dominerende, og skydækket lukkede solen ude med jævne mellemrum for blot at invitere den tilbage sekunder senere.

Der er tre søer i den tidligere grusgrav. Den store, den nye og den bagerste, som de færreste besøgende derude opdager eksistensen af. For enden af den pakkede jeg mit grej ud, samlede min stang, skænkede mig en kop kaffe fra termokanden, og betragtede scenariet med fugle, fisk, og en summen fra trafikstøjen i det fjerne og de insekter, der kom for tæt på, for så at vælge mig et blink og den retning jeg ville kaste det ud fra tangen. Vinden tilføjede vandet krusninger, der gjorde alt under overfladen til en samlet grødet masse, og fjernede vinden sig, gjorde solen det samme, og alt under overfladen blev nu i stedet sort. Ørrederne lagde dog ikke skjul på deres tilstedeværelse, men gjorde en helhjertet indsats for at fremvise deres springvilje og gøre hvad de kunne for at tirre mig. Havde det været delfiner ville de uden tvivl kunne betegnes som både kåde og legesyge, men som fisker med en tom krog, dækkede ordet provokerende langt bedre.

En enkelt gang lagde vinden sig, mens solen brød igennem og trådte i karakter, og frem af søens nu klare vand trådte nu al søens vegetation, der tog sig ud som en uendelig tætvoksende skov, der strakte sig en meter fra vandkanten og længere ud end øjet kunne følge det i det nu ellers klare vand, hvor ørrederne ikke længere behøvede at bryde vandoverfladen for at kunne ses, men kunne følges rundt som mørke skygger i vandet. Mens øjeblikket stod på, var det at kigge ned på bundvegetationen som at flyve højt hævet over en skov, der til alle sider forsvandt udover horisontens kant. Skoven forsvandt da skydækket igen gemte solen væk, og hele vejen henover søens længde kunne jeg følge mørket, der i én lang glidende bevægelse tog over.

Jeg kunne tage en enkelt ørred med hjem, der huggede i samme øjeblik jeg kom i tanke om, at jeg havde glemt mit net. Den kæmpede bravt, og trak i alle de retninger, der ikke var mod land. Den kæmpede bravt, men forgæves. Den underkastede sig først min krog, gav sit liv til mit jernrør, lod sig partere af min kniv og skal nu snart fortæres af mig og mine.

..men i skulle have set den, der slap væk!

Summen af tre timer ved vandkanten:
Vandets krusninger kaster et skyggenet over søens bund.
Det fanger heller ikke noget.

I et forsøg på at google noget information frem om denne eftermiddags fiskedestination, så jeg på en udenlandsk hjemmeside stedet navngivet som: Aalsbogaard angel lake. Nu ved jeg ikke helt, hvad vi risikerer at fange, og hvad bider den slags egentlig på?

To sene eftermiddage med i alt syv timer ved en put n' take sø og i alt tre en halv times effektiv fisketid. Gårsdagens tre timer udviklede sig til et veritabelt helvede. Henved en time skulle der gå før det gik op for mig, at det ikke som forventet var mig, der var problemet, men derimod hjulet der var defekt. Så jeg sparkede lidt småsten, holdt min kæft, tog et par kast mens min følgesvend pissede af og fik på den måde de to sidste timer slået ihjel. I dag derimod, i dag gik det fremad. Jeg er nu den stolte indehaver af en Arezzo 210 stang (7 fods) og et Galaxy GXR50 hjul, med en line holdbar op til en belastning på 7,4kg monteret. Første forsøg på linemontering endte som et nederlag for både stolthed og mandighed, og en lektie lært at mængden af line, der kan være på et hjul og mængden af line, der skal være på et hjul er to forskellige ting. I første omgang bandt jeg ikke selv mit stålforfang på linen, da jeg kun bestrider kællingeknuder, hvad der skulle vise sig at være godt nok til mit formål. Første kast med mit nyindkøbte 21grams hvide blink, var et farvel til mit nyindkøbte 21grams hvide blink, der til gengæld fløj længere end noget andet kast idag, men bemærket, heller ikke var hæmmet i at sidde fast i en line. Tak kammerat. Trist, for ørrederne bider på alt hvidt ude i den sø (har jeg hørt). Linen kom på plads, kællingeknuderne kom på plads og kasteteknikken.. blev bedre som dagen gik. I perioder virkede det mere sandsynligt at kroge en af de svaler, der dykkede ned til vandoverfladen efter de samme insekter som ørrederne sprang op efter. For der manglede ikke liv i vandoverfladen, men fiskene bed ikke mere af den grund. To gange kunne jeg følge en ørred jage min spinner, mens jeg trak den ind. En enkelt gang var der også hug på et blink, men den sprang fra og af igen. Alligevel er jeg tilfreds i sjælden grad med dagens gang. Jeg har tilbragt et antal timer i de op til ni sekundmeter meteorologerne lovede og været fanget i de op til hvor mange milimeters regn de nu måtte have forudset. Til trods for vådt tøj og en kold røv satser jeg på at skulle ud igen i morgen, jeg skal bare lige have købt ekstra stålforfang og et nyt hvidt blink først.

Jeg er nu i et par uger blevet plaget for at tage med ud at fiske, først var det ved en put n' take sø og nu havfiskeri. Forleden lod jeg mig så slæbe med op til Måde Strand, hvor jeg gik og knipsede lidt billeder mens min kammerat stod og væmmedes over de børsteorm han havde købt og med stor væmmelse (og til stor underholdning for mig) skulle have på sit forfang. Det eneste der blev fanget var 3 fjæsinger, som vi havde vores hyr med at finde ud af hvad fanden vi skulle gøre med, det eneste vi vidste om dem var at de var giftige. Lidt før vi smuttede hjem tog jeg et par kast. Jeg har ikke fisket siden jeg var 13, men for fanden da, hvor det føltes godt. Nu har jeg hjemme ved forældrene fundet mine gamle kroge frem og lånt et hjul og en stang af min far (den del af mit udstyr er åbenbart gået tabt) og nu glæder jeg mig som et lille barn til at jeg i næste uge skal ud og stå ved vandet, med min stang, en øl og en bitter som det hører sig til og forhåbentlig udvide min begrænsede fangstrekord.

Martins fangster gennem tiden
gedde vægt 1,5kg - længde ukendt
gedde vægt 2,5kg - længde 60cm
gedde vægt 4,5kg - længde 90cm
(sidstnævnte er moppedrengen herunder, den blev fragtet hjem på bagagebæreren af min cykel)