DR K bragte i går aftes den fantastiske sanseskønne dokumentarfilm "Min Dal", om Hans Edward Nørregaard-Nielsens togt på skonnerten Mira igennem Limfjorden i selskab med Kirsten Klein. Et togt, blandt flere, der nu er blevet foreviget i bogværket "Limfjorden - Stemmer og Steder".

Information bragte i forbindelse med udgivelsen et interview med Hans Edward Nørregaard-Nielsen, der blandt byder på følgende fantastiske udtalelser:

»På den video, som følger med bogen, lader jeg mig rive lidt med, sådan som følsomme mennesker af og til gør. Men der siger jeg, at jeg håber, at jeg kan nå at gøre bogen færdig. Og at jeg har en god fornemmelse af det i forhold til den gode Gud. Altså, hvis man ligger med bar røv, så skal man også have lov til at blive færdig.«

»Jeg har meget forståelse for de små skrantende steder, der ligger der. Og jeg har et vågent blik for, at meget af det, der var kvaliteterne ved Udkantsdanmark, er ved at miste sine kvaliteter. Originalerne bliver til dem, der sidder oppe ved Brugsen og spørger min datter, om ikke hun giver et slag fisse. Det, der før havde en lunhed og varme over sig, er væk. Nogle bliver også psykopater, fordi de lever uden berøring med den tilværelse, de er i. De sidder og ser deres lortefjernsyn i deres miserable huse. De har 10 hunde hver. Der er en traurighed over det, for det peger ingen steder hen.«

Interviewet kan læses i sin helhed her.

"Min Dal" bliver genudsendt på DR K flere gange i den kommende uge.
20. oktober 2011 kl. 02:20
20. oktober 2011 kl. 19:05
24. oktober 2011 kl. 14:55

Det er sjældent, at jeg fast bænker mig foran fjernsynet på et givent tidspunkt på en given dag, men de seneste torsdage har jeg fast tunet ind på DR klokken 20, og kigget med når Jan Gintberg "foretager et antropologisk humørtjek i den hyppigt problematiserede danske yderkant".

Gintberg og tv har aldrig været to helt forenelige størrelser, programtitler som "Helt i Sort", "Grillet" og "Er Du klogere End En tiårig" bør overflødiggøre yderligere form for argumentation, men på Lars Tyndskids Overdrev synes det at den gamle cirkushest har vejret ny morgenluft. Virkemidlerne er de velkendte, og de samme som da jeg for 15 år siden på en hverdagsaften oplevede Jan Gintberg som stand-up komiker på Crazy Daisy i Svendborg. "For fanden altså..", "Det er jo som at.." og andre klassiske vendinger går flittigt igen, og programmerne er folkelige som bare fanden, men jeg kan slet ikke stå for det. Jeg mistænker det for at være ærligt. Bonderøven med knallerten, der blev komiker og bymenneske(?) kan selvom opvæksten fandt sted lidt nordvest for København, nikke genkendende til de små byers særheder, særlinger, og alt det andet, der kendetegner de steder han rakker til og fra i jagten på humoren i den danske folkesjæl helt derude, hvor kragerne forlængst har givet op. Det er muligvis løgn, men han virker oprigtigt til at more sig ganske godt undervejs. De typer, der er fundet frem til programmerne, ville hvis de havde været over 80 have gjort sig godt i et Søren Ryge program, men i nuet, og sat overfor Jan Gintberg, er de perfekt castet som elskelige landsbytosser, der ikke er mere tossede end de godt ved, hvad de går rundt og laver.

I morgen er det Rudkøbing. Der har jeg vist ikke selv været siden jeg med Søren kørte fra Fyns land, og kørte de 20km over broerne for at tanke benzin, og se om hende Charlotte han havde et godt øje til, tilfældigvis var på arbejde på tanken den aften.

Lad det bare være sagt (og det i overstadig begejstring): Mandagens afsnit af The Daily Show var et fantastisk orgie af krigssatire, der sjældent er set skarpere. Hvis du gik og syntes, at det sjove var gået af Libyen, så se med her.

Jovist tænder jeg da for mit fjernsyn, hver fredag kl. 20.00, men ikke for at pines og plages, mens man venter på at spændingen, der aldrig var der, bliver udløst. DR2 sender Sherlock Holmes, det er bragende godt fjernsyn, og bragende godt skuespil. Anbefales.

"Mød tre pårørende, der har mistet et familiemedlem til krigen i Afghanistan. Og bagefter kan du se, hvordan den nye Xbox klarer sig i en løbetest."

Programbeskrivelse af Go' morgen Danmark fra i morges.

"Damn You Alexis, we needed that oil".

Selv fik jeg den leveret på dvd pr. post i dag, men det ser ud til at hele Dylan Morans nye show What It Is er at finde på YouTube.

Vidste du, at man både kan hjælpe klimaet og få det bedre med sig selv ved at slukke for tv-transmissionen af topmødet?

Jeg er siden i går aftes nået fem afsnit ind i Carnivale uden at blive stort klogere på, hvad serien egentlig går ud på. Carnivale rummer freaks, dommedagsprofetier, spåkoner, skæggede damer og tager udgangspunkt i kampen mellem det gode og det onde uden at det står klart, hvem der kæmper på hvilken side. Setuppet er uimodståeligt, udførslen forbilledlig og udgangspunktet i 30'ernes depressionsramte USA, fortalt i mørke og/eller støvede billeder gribende. Anbefales.

“Hey, let’s be careful out there.”

Under aftenens udgave af Smagsdommerne sad jeg af flere grunde og tænkte klovn..

Skulle jeg være en karakter fra en tv-serie, så tror jeg, at jeg ville vælge Dr. Cox fra Scrubs.

Log Lady: Dark. Laughing. The owls were flying. Many things were blocked. Laughing. Two men. Two girls. Flashlights, in the wood, pass by, over the ridge. The owls were near. The dark was pressing in on her. Quiet then. A gentle wind. Footsteps, later, one man pass by. All quiet. Screams, far away. Terrible. Terrible. One Voice..
Agent Cooper: Man or girl?
Log Lady: Girl.. Further up. Over the ridge. The Owls were silent.
Twin Peaks, afsnit 5

Kyle Maclachlan var mere stilet som FBI-agent end han nogensinde bliver som impotent ægtemand. Twin Peaks er udset til at blive de kommende ugers overspringhandling.

The Daily Show i Danmark i forbindelse med Muhammedtegningerne. Del 1 og 2.

Hver generation sin Dylan, men selv om han næsten vælter huset på denne dvd så skaber han ikke noget ungdomsoprør. Det er fabelagtigt underspillet og fremført, det er alt det som Mick Øgendahl er for højlydt til nogensinde at blive, bl.a. sjov og skulle det være så er der et par highlights her og her.

Næste Uges Tv debuterede i december 1980 i forsamlingshuset i Kvorning, Bent Bertramsen var så vidt vides ikke blandt publikum.

Desværre var der ingen af de lokale pubber, som viste dagens nyklassiske københavneropgør på storskærm.

Tv's skarpeste mand - Jon Stewart - fra og med mandag tilgængelig på DR2 i naturlig forlængelse af Bertelsen.