30. januar 2010 - Fugleflugt.

Fra blogosfæren rapporteres det, at Per Kristensen har gjort sin entre som blogger. Det kunne godt blive godt.

26. januar 2010 - Døgnparkering.

Mine personlige favoritter i Woopigeon har begået et par coverversioner, der har deres egen stille charme. Say Say Say og Lay All Your Love On Me kan findes og hentes via denne blog. Samtidigt har de i forbindelse med Kate McGarrigles død lagt en sidste hilsen op på deres hjemmeside, der mest af alt lyder som en dårlig optagelse af Tiger Lillies i højt humør, men igen.. absolut ikke uden charme. Brug gerne et par minutter på at følge linket tilbage til den originale udgave af sangen, den er intet mindre end forrygende sammen med den tegnefilm, der blev lavet dertil.

25. januar 2010 - Bysanering.

Det er vel et års tid siden, at Nicolai Howalts navn blev skrevet ind i min bevidsthed. Kilden var Politiken, der omtalte udstillingen af hans ”Car Crash Studies”. Hans navn blev skrevet ned og lagt i min pung til senere fordybelse gennem Google, og hans hjemmeside afslørede, at i hvert fald et enkelt af hans billeder var jeg allerede bekendt med. Den badende pige fra hans ”3x1” serie pryder Thaus ”All It Takes Is Everything”, der tidligere har været en del af min pladesamling. Derfor er det også hans navn jeg har bidt mærke i, de to gange det på det seneste er dukket op i blandt en masse andre i den lokale kulturkalender. Pt. hænger han på både Brandts her i byen og på Johannes Larsen Museet i Kerteminde, begge steder som en del af en udstilling med flere kunstnere, og begge steder repræsenteret med værker skabt i samarbejde med Trine Søndergaard. I Kerteminde hænger serien ”Dying Birds” og dele af serien ”How To Hunt” som en del af ”Jagten, på noget andet”. På Brandts hænger ”Tree Zone” som en del af ”This Way 10”. Trods de måske farvede briller er det begge steder Howalt/Søndergaard, der gør det besøget værd. Primært på Brandts, hvor billederne modsat det meste andet taler direkte til beskueren. Jeg står måske alene med mit synspunkt, men jeg mener at fotografier skal kunne enten fortælle en historie uden bistand fra ord, eller trække beskueren længere og længere ind, hvad billederne fra ”Tree Zone” først gør, og sidenhen i særdeleshed gør når man efter en tid indser, at de er modificerede. Uden undtagelse læner resten af billederne på udstillingen sig op af ordforklaring, og kæntrer i fortænkthed. Nogle før man læser, andre efter. Det samme gælder på Johannes Larsen Museet. Først ser man billederne, så modifikationen, og så går man på opdagelse i de lag, der ligger deri. Mere har jeg ikke til emnet. Nicolai Howalt begejstrer mig, og har man muligheden kan jeg kun anbefale at besøge Brandts og Johannes Larsen Museet, og se hans og Trine Søndergaards billeder.

24. januar 2010 - Kerteminde Strand.

Billedtekst: Kathryn & Nigger.

24. januar 2010 - Krage.

24. januar 2010 - Kerteminde.

Skraldemandens kone, har taget plads på renovationsvognens passagersæde, og sidder der og løser krydsord, mens skraldemanden passer sit arbejde og stedkendt styrer vognen fra kunde til kunde. I dag er det erhvervskundernes tur, det vil sige containere med småt brændbart, og paller i løs vægt, der skal hentes fra baggårdene på ruten. Radioen spiller tankstationsmusik, og på tanken har de netop lige købt kaffe og chokolade. Lys til ham, mørk til hende, sort kaffe til begge. Der er ikke meget at tale om, det har der aldrig været. De har aldrig rigtigt elsket hinanden, men at de var sammen har altid syntes det rigtige. De har heller aldrig elsket, men brugt hinanden til at få afløb for de seksuelle behov, der over årene er gledet mere og mere i baggrunden. Ordvekslingen strækker sig sjældent længere end en sætning af gangen, der oftest besvares af- eller bekræftende. Hun sørger for det huslige, han klarer alt det praktiske, og i dag er hun med som selskab for tosomhedens skyld. Fugl på otte bogstaver, og et land på syv. Begge med ”g” som tredje bogstav. Frokost om en halv time, fri klokken 14.30. Du keder dig ikke? Nej! Skal vi tage koteletter til aftensmad? Ja! Det var ikke mere end et minut, at jeg kiggede på renovationsvognen, der holdt der med hende på passagersædet, og ham på job, men nok til at jeg ved lige præcis hvordan de er.

22. januar 2010 - Næsby.

22. januar 2010 - Brandts.

Oscar Danielson - Gitarren är mitt svärd

Det er på det skammeligste gået min næse forbi, at Iron And Wine i forbindelse med Record Store Day sidste år udsendte en liveplade i sølle 700 eksemplarer. Disse eksemplarer er naturligvis uden for rækkevidde nu for de af os, der også gerne skulle kunne spise i løbet af måneden, og ikke kun afdrage Ebaygæld. Der er heldigvis råd, for via denne blog er det muligt at nedlade hele herligheden. Ud fra den smule jeg i skrivende stund har hørt kan jeg kun opfordre til at gøre det.

Gaffa har for nylig bragt en saga i fem dele, skrevet af hovedrolleindehaveren selv. Baby Woodroses tourdagbog i 1-2-3-4-5 dele er lige dele god underholdning, lige dele indblik i de tanker, der farer gennem igennem en tournerende musikers hoved.

Tilfældigt tunet ind på DR2 så jeg først Rasmus Seebach, siden Huxi Bach og så Alphabeat. For til sidst at se I Got You On Tape få P3 guld. Poetisk retfærdighed? Det tror jeg nok!

Selv fik jeg den leveret på dvd pr. post i dag, men det ser ud til at hele Dylan Morans nye show What It Is er at finde på YouTube.

Det nye Eels-album "End Times" kan nu høres i sin fulde længde på MySpace.

12. januar 2010 - Træningsbane.

Jeg vil til enhver tid foretrække Tom Waits i rollen som fanden frem for rollen som musiker.

Endelig har den første lydbid fra Queen of Denmark fundet vej til den brede offentlighed, og jeg erklærer mig knæfalden ved genhøret af John Grants stemme. Lyden på I Wanna go to Marz er ikke langt fra The Czars, og det lyder til at Midlake lever op til alle mine skyhøje forventninger i deres arbejde som backingband. Queen of Denmark udkommer efter sigende i slutningen af marts.

Husstandens nye scanner bliver fejret med en debut som tegneserietegner.

Før Spain gik i opløsning var det varslet at de skulle på Rytmeposten, men ak og nej, således skulle det ikke gå. Bruddet kom, touren blev afløst og Josh Hadens solokarriere blev aldrig det store sus. Måske derfor er Spain nu blevet genoplivet som bandnavn med en 7" i støbeskeen. Singlens titel er I'm still Free, og lugter af et stærkt comeback. I'm Still Free kan findes til nedladning her.

Jeg har lige rejst mig fra sofaen, hvor tematimen, som jeg gætter på var en genudsendelse, ”12 hits klokken 12 – fitness fredag” har nået sin ende. Egentlig tændte jeg for VH1 i et håb om, at den sene søndagskaffe kunne glide ned til synet af en række ældre musikvideoer, jeg ikke havde set siden vi sad og så Formel Eins på tysk tv, hver anden lørdag eftermiddag tilbage dengang, hvor rendyrkede musikkanaler stadig var hipt, smart og forbeholdt de få, der havde mere end monopolkanalen og de tre tyske.

Fitness betyder vrik og vrid, og det var i den grad, hvad der blev serveret i løbet af den time det stod på. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set musikvideoer andet end som baggrundsstøj, men i dag blev jeg fanget og fik det hele med. Ikke på grund af vrikken og vrideriet, men forudsigeligheden i videoerne fastholdt mig som et lille barn i den alder, hvor gentagelse og repetition er det bedste i verden.

Om navnet er Britney, Beyonce eller Lady Gaga synes alt skåret over samme opskrift. Vrik, vrid, kostumeskift, og sceneskift. Ingen handling foruden den førnævnte, ingen mening bag handlingerne, intet forsøg på at skabe en sammenhæng mellem scenerne, og så en afsluttende sekvens taget ud af det blå, hvor videoen fader ud. Plus (naturligvis) udskæringer, der i bogstaveligste forstand går hen og bliver navlebeskuende.

Det er som det alle dage har været. Sex sælger, og i mangel på det må antydningens kunst tage over. Det er dumt, og i større mængder sikkert også fordummende. Det er alt det som pop, rock, pigtråd og beat gennem tiderne er blevet skældt ud for at være, og jeg er nu blevet en del af den ældre generation, der løfter pegefingeren og gør opmærksom på det forfald tidens toner fører med sig, hvor form i højere og højere grad står over indhold.

Jeg bryder mig ikke om at intellektualisere underholdning, og ovennævnte skal heller ikke ses som et forsøg derpå, MEN fanget ind af det, som ethvert andet dumt dyr, der lader sig fange i skæret fra et sæt forlygter, kunne jeg ikke undgå at konkludere, at alt kan sælges bare det er pakket pænt nok ind.

4. januar 2010 - Udskiftningsbænk.

I stedet for to rækker á tre billeder fordelt på to vægge, blev det til ni snore fordelt på tre vægge, med to søm, der i forvejen sad på en søjle som bonus, men nu hænger de der så. Elleve af mine billeder, fordelt på fire serier, hvoraf den ene blev kortet ned fra en trio til en duo. Stedet er Café Biografen, tidsrummet er fra i formiddags og indtil lukketid søndag den 31. januar 2010. Jeg har som det sig hør og bør navngivet udstillingen, der derfor bærer titlen "billeder jeg har taget, på steder jeg har været.

§ 1. Snegle udgør en nation.

4. januar 2009 - Odense Å.

3. januar 2010 - Tunnel.

31. december 2009 - Vesterbro.

31. december 2009 - Åboulevarden.

I eftermiddags slog jeg et smut forbi biografen, og nu vil jeg så gerne slå et slag for Sherlock Holmes. Det er effektiv tju-bang, der ikke keder.

Nogen vil givetvis mene, at Oscar Danielsons singer-songwriterpop er en kedelig affære. Men kan man ikke glæde sig over de simple ting i livet, såsom denne fantastiske børneplade for voksne og/eller børn, så er man endnu ikke gammel nok til at gå i barndom.

Geigers anmeldelsessektion gør sig normalt måske nok mest i små udgivelser, men denne gang vender vi bøtten på hovedet og fokuserer et øjeblik på en udgivelse, der mest er henvendt til de små. Og dog. For selvom Det Kostar På Att Vara Barn har undertitlen Oscar Danielson Sjunger För Barn, så gætter jeg på, at det primært er det voksne publikum, der vil få fuldt udbytte af udgivelsen. Det til trods for, at mit skolesvensk efterhånden er så tyndt, at det kun er i fragmenter, at oversættelserne giver sig selv, men hele pladens charme, ro og venlighed går rent igennem uden oversættelse. Den stedvise og underspillede humor kræver det heller ingen rød ordbog at indfange, men netop humorens underspillede karakter kræver det nok en voksenalder at opfange, eller måske blot et meget fremmeligt barn.

Oscar Danielson er ingen novice, når det kommer til børnesange. I 2008 lavede han musik til Riktigt Goda Vänner, et børneprogram, der blev sendt på den ene af svensk nationalradios kanaler. Til programmet indspillede han også "Jag Kan Själv", der nu har fundet vej til Det Kostar På Att Vara Barn. Jag Kan Själv ligger yderst i det ene af de to spor, som Det Kostar På Att Vara Barn har placeret sig i. Det er en funky sag, der får én til at sende en venlig tanke til Jamiroquai, Brand New Heavies og hvem, der ellers gennem forgange år har betrådt den gråzone, hvor funk og pop mødes, og sige: se, bare fordi det er funky, behøver det ikke være klistret.

Kender du til Oscar Danielson så forvent det forventelige, kender du ham ikke, så indstil dig på, at det forventelige er et behageligt indspark fra en mand, der over en lille håndfuld plader har fundet frem til den form, han mestrer, og som han nu bygger ovenpå, som det passer ham. Det er i rollen som tilbagelænet sangsmed, at Oscar Danielson har sin styrke, og det herfra at pladens andet spor udspringer. Mellem sporene er der trukket en line op, hvor flere af sangene danser frem og tilbage mellem de to stilarter uden at falde ned.

Forvent ingen store armsving eller pludselige bevægelser på Det Kostar På Att Vara Barn. Det er singer-songwriterpop uden den klæge eftersmag betegnelsen normalt udløser, og det er som før nævnt småfunky uden nogensinde at nærme sig slagbasterritorium. Det er også godt, behageligt og veludført. Nogen vil uden tvivl også mene, at det er kedeligt, men op i røven med dem, for kan man ikke glæde sig over de simple ting i livet, såsom denne fantastiske børneplade for voksne og/eller børn, så er man endnu ikke gammel nok til at gå i barndom.

(Oscar Danielson - Det Kostar Pä Att Vara Barn, anmeldt for Geiger)

31. december 2009 - Årets sidste måge.