Det er vel et års tid siden, at Nicolai Howalts navn blev skrevet ind i min bevidsthed. Kilden var Politiken, der omtalte udstillingen af hans ”Car Crash Studies”. Hans navn blev skrevet ned og lagt i min pung til senere fordybelse gennem Google, og hans hjemmeside afslørede, at i hvert fald et enkelt af hans billeder var jeg allerede bekendt med. Den badende pige fra hans ”3x1” serie pryder Thaus ”All It Takes Is Everything”, der tidligere har været en del af min pladesamling. Derfor er det også hans navn jeg har bidt mærke i, de to gange det på det seneste er dukket op i blandt en masse andre i den lokale kulturkalender. Pt. hænger han på både Brandts her i byen og på Johannes Larsen Museet i Kerteminde, begge steder som en del af en udstilling med flere kunstnere, og begge steder repræsenteret med værker skabt i samarbejde med Trine Søndergaard. I Kerteminde hænger serien ”Dying Birds” og dele af serien ”How To Hunt” som en del af ”Jagten, på noget andet”. På Brandts hænger ”Tree Zone” som en del af ”This Way 10”. Trods de måske farvede briller er det begge steder Howalt/Søndergaard, der gør det besøget værd. Primært på Brandts, hvor billederne modsat det meste andet taler direkte til beskueren. Jeg står måske alene med mit synspunkt, men jeg mener at fotografier skal kunne enten fortælle en historie uden bistand fra ord, eller trække beskueren længere og længere ind, hvad billederne fra ”Tree Zone” først gør, og sidenhen i særdeleshed gør når man efter en tid indser, at de er modificerede. Uden undtagelse læner resten af billederne på udstillingen sig op af ordforklaring, og kæntrer i fortænkthed. Nogle før man læser, andre efter. Det samme gælder på Johannes Larsen Museet. Først ser man billederne, så modifikationen, og så går man på opdagelse i de lag, der ligger deri. Mere har jeg ikke til emnet. Nicolai Howalt begejstrer mig, og har man muligheden kan jeg kun anbefale at besøge Brandts og Johannes Larsen Museet, og se hans og Trine Søndergaards billeder.