Skulle nogle føle for, at læse min artikel om Irma Victoria fra det seneste Geiger, så kan bladet læses online her.

Irma Victoria afbilledet i teksthæftet til "The Hall of Mirrors".

Jeg havde i torsdag den store fornøjelse, at tale i telefon med Søren E. Jensen, der i 2000 lavede et mindeprogram om Irma Victoria, der fandt vej til både P1 og til rollen som bonusmateriale på opsamlingspladen "Memorial". Udover over at begå sig i ord og fortællinger, er Søren også fungerende hjælpepræst i Kirke Hvalsø og Særløse, hvor han blandt andet har at gøre med konfirmanderne, og i den forbindelse kan citeres for følgende: "Jeg spiller musik for konfirmanderne, og har også spillet Irma Victoria for dem - som en påmindelse om, at de også skal dø en dag".

Jeg fik i dag en mail fra Ystad Konstmuseum, der huser Martin Hall installationen "A Hospital Room", som kredser om dagene op til Irma Victorias død. I mailen var der tre billeder af installationen, der i dag er en del af museets permanente udstilling. Mailen er afstedkommet af, at jeg i disse dage arbejder på en artikel om Irma Victoria til Geiger, og derfor forsøger fylde mere i mit Irma Victoria chatek.

Irma Victoria er nu at finde på MySpace.

En introduktion

"Her work was fantastic. May her soul live forever. "
Douglas P - Death in June

Irma Victoria (1923-2000)

Irma Victoria dukker første gang op i Martin Hall sammenhæng på kassetten ”The Hall Of Mirrors”, der i 1989 bliver udsendt i 888 nummererede eksemplarer, hvor Irma Victoria er at høre på nummeret Memorial. Irma Victoria har dog optrådt i Martin Halls liv i noget længere tid. Hun er en gammel ven af familien, der fascinerede Martin Hall allerede fra barnsben med sin stemme, når hun gik og nynnede Tom Jones og Engelbert Humperdinck. Så da Martin Hall i 1989 beslutter sig for at bruge forskellige stemmer på ”Hall Of Mirrors”, spørger han Irma Victoria, om hun vil være med, og hun siger ja.

Året efter i 1990 udkommer først Martin Hall ep’en Palladium, hvor Irma Victoria synger på titelnummeret, og et par måneder senere, i november 1990, udkommer så Irma Victoria and the Martin Hall Orchestra: The Rainbow Theatre. Irma Victoria bliver lanceret som en tidligere kabaretsangerinde, og debutpladen bliver modtaget af en flok anmeldere, der ikke helt ved, hvad de skal stille op med den. Gaffa kalder pladen den mest ekstreme danske udgivelse nogensinde. Politiken spørger: ”eksisterer Irma Victoria overhovedet?” Det kunne man dog ved selvsyn konstatere, at hun gjorde ved grammyfesten i 1991. Her er Irma Victoria nomineret som årets danske sangerinde.

Da den anden plade, Irma Victoria and the Hatebox Experience: Phantasmagoria – The Second Coming, udkommer i 1994, kan det læses mellem linjerne, at der stadig er anmeldere, der tvivler på, at hun er en faktisk person. Dét til trods for hendes tilstedeværelse ved grammyfesten, og at hun året forinden har modtaget Dronning Margrethes Fortjenstmedalje i sølv for 40års tjeneste indenfor det offentlige. Hvor anmelderne var i vildrede i forbindelse med The Rainbow Theatre, er ordet der går igen i flest anmeldelser nu ”fascinerende”, uden at anmelderne kan blive enige med sig selv og hinanden om, hvad Irma Victoria er for et fænomen. Både skræmmende og humoristisk er blandt de ord, der bruges til at beskrive Phantasmagoria.

Den sidste studieindspilning med Irma Victoria bliver Itsi-Bitsi indspillet til Hip.. en Hyldest til Steppeulvene, der udkommer i 1995. Det bliver den eneste gang, Irma Victoria indspiller et covernummer, og samtidig den eneste gang Irma Victoria indsynger på dansk.

Irma Victoria dør 10. november 2000 af følgevirkningerne fra en blodprop i hjertet et par uger før. Under hendes indlæggelse laver Martin Hall en række optagelser af Irma Victoria. Disse bliver lavet, efter at Martin Hall har fået en forespørgsel fra et mindre forlag om en udgivelse, hvor Irma Victoria skulle læse Martin Hall noveller op. Optagelserne bliver påbegyndt på hospitalet, men må opgives, da Irma Victorias tilstand forværres. Udover oplæsning, er der i disse optagelser også samtaler om hendes sygdom og hendes ophold på hospitalet, og denne del bliver omsat til de seks lydkollager Expo 1-6, hvor Irma Victorias tale bliver tilsat dåselatter, klapsalver m.m., mikset med dyster baggrundsmusik. Stykkerne bliver brugt da Martin Hall i efteråret 2001 på Ystad Konstmuseum udstiller lyd- og billedinstallationen A Hospital Room.

Expo-optagelserne optræder også på Memorial, opsamlingspladen der bliver udsendt i 2001 på årsdagen for hendes død. Memorial samler op på The Rainbow Theatre og Phantasmagoria, og indeholder endvidere Itsi-Bitsi, River of Light (et remake af River of Night fra Phantasmagoria), nu med Sharin Foo (Raveonettes) på kor og en bonusdisc med mindeprogrammet ”Irma Victoria til minde”, der blev sendt på DR P1 i december 2000.

Irma Victoria bliver 15. november 2000 begravet fra Store Tåstrup Kirke i Store Merløse og ligger begravet på de anonymes grav ved samme.

Chartekket med alt, hvad jeg har fået indsamlet af artikler, anmeldelser og egne noter omkring Irma Victoria, blev i går pillet ud af skabet, hvor det har ligget uberørt i et godt stykke tid. I al den tid har en døende Irma Victoria, foreviget på et Polaroidbillede, og klemt ned i hjørnet af en ramme, kunne kigge på tværs af stuen og se en yngre udgave af sig selv, pryde omslaget af The Rainbow Theatre, der indrammet hænger på den modsatte væg. Grunden til den fornyede interesse er klar nok, om end omstændighederne er noget uklare. Efter onsdagens Spleen United koncert, og under det efterfølgende alkoholindtag, mødte jeg på min færd videre i byen Henrik Marstal, der bidrog på den ene Irma Victoria plade. Da han alligevel var faldet i snak med mit følgeskab, benyttede jeg muligheden for at bryde ind og hilse på. Stakkels mand. Ikke at jeg var ubehagelig, bare snakkesalig, hvad der kunne have været det samme, da jeg ikke husker meget andet af samtalen end at han gav mig ret i at historien om Irma Victoria er fascinerende og værd at fortælle. Så da jeg havde kigget chartekket igennem satte jeg mig til tastaturet og sendte tre mails til tre personer, der har bidraget på Irma Victoria pladerne, om ikke andet vil jeg forsøge at finde ud af mere, måske fortæller jeg også historien om hende en dag.

Det er først for nylig, jeg er stødt på det her klip, hvor Martin Hall taler om Irma Victoria. Optagelsen stammer Zentropas nettv TVropa og er lavet i december 2000, en måned efter Irma Victorias død.

Dette billede er taget engang i begyndelsen af 60erne og viser en ung Irma Victoria til venstre i billedet arm i arm med sin spanske elsker tjeneren Juan. Til højre veninden Agnes.

Nederst i venstre hjørne af min ene indrammede Tindersticks plakat, sidder dette polaroidfoto.... billedet er af Irma Victoria, og taget af Martin Hall på sygehuset kort før hendes død. Martin Hall forærede billedet til en af mine bekendte med besked om, at det synes han, at han skulle have. Jeg kunne huske at have fået fortalt historien, så da jeg for et år siden sad og kiggede på gamle anmeldelser og artikler om Irma, så sendte jeg en mail til min bekendte og bad om, at få genfortalt historien. Mailen blev besvaret og et par dage senere lå der et brev fra ham. Kuverten indeholdt billedet og en kort note - Jeg er færdig med at bruge billedet, nu må du få det - Siden da har det haft sin plads i hjørnet af den ene ramme, inde i stuen.

Kulturkanonér Henrik Marstal, svarede forleden på en mail, jeg sendte ham med et ønske om at han ville fortælle mig om sin medvirken på "Heart of Darkness" fra den anden Irma Victoria plade. Hans svar var både venligt og uddybende, men især de følgende linjer er jeg glad for.
"Selv mødte jeg kun Irma en enkelt gang efter en øver i samme periode, hvor Hall kørte mig hjem, men lige skulle forbi hendes lejlighed i NV og hente nogle poser kaffe hun havde købt til ham på en pensionistbustur til den tyske grænse".
Kunstneren, talentet, enspænderen m.m. Martin Hall er fra tid til anden åbenbart som folk er flest.

Jeg er mere fascineret end forblændet af Martin Halls karriere, kreativitet og skræmmende udgivelsesfrekvens. Der er dog en enkelt del af hans karriere, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Udgivelsen af de 2 Irma Victoria plader rummer så mange spørgsmålstegn, fejlfortolkninger og endda perversiteter, at jeg ikke kan lade det ligge stille. Hvis jeg nogensinde får taget mig sammen, så vil jeg gøre Irma Victorias historie og nok mere interessant historien bag, til min hovedopgave som musikskribent. I det omfang jeg nu engang kan tillade mig, at kalde mig selv for skribent - musikken kan der ikke rokkes ved. Jeg har en mappe liggende med noget nær ethvert ord, der er skrevet om Irma Victoria. I samme mappe ligger Expo-optagelser, der ikke nåede med på opsamlingen og en liste med navne på folk, jeg burde maile og få til at fortælle om deres bidrag til Irma Victoria pladerne. Først skal jeg dog lige have synliggjort den alternative danske musikscene i startfirserne for menigmand, når det er overstået så skal Irma Victorias minde gøres ære.