En introduktion

"Her work was fantastic. May her soul live forever. "
Douglas P - Death in June

Irma Victoria (1923-2000)

Irma Victoria dukker første gang op i Martin Hall sammenhæng på kassetten ”The Hall Of Mirrors”, der i 1989 bliver udsendt i 888 nummererede eksemplarer, hvor Irma Victoria er at høre på nummeret Memorial. Irma Victoria har dog optrådt i Martin Halls liv i noget længere tid. Hun er en gammel ven af familien, der fascinerede Martin Hall allerede fra barnsben med sin stemme, når hun gik og nynnede Tom Jones og Engelbert Humperdinck. Så da Martin Hall i 1989 beslutter sig for at bruge forskellige stemmer på ”Hall Of Mirrors”, spørger han Irma Victoria, om hun vil være med, og hun siger ja.

Året efter i 1990 udkommer først Martin Hall ep’en Palladium, hvor Irma Victoria synger på titelnummeret, og et par måneder senere, i november 1990, udkommer så Irma Victoria and the Martin Hall Orchestra: The Rainbow Theatre. Irma Victoria bliver lanceret som en tidligere kabaretsangerinde, og debutpladen bliver modtaget af en flok anmeldere, der ikke helt ved, hvad de skal stille op med den. Gaffa kalder pladen den mest ekstreme danske udgivelse nogensinde. Politiken spørger: ”eksisterer Irma Victoria overhovedet?” Det kunne man dog ved selvsyn konstatere, at hun gjorde ved grammyfesten i 1991. Her er Irma Victoria nomineret som årets danske sangerinde.

Da den anden plade, Irma Victoria and the Hatebox Experience: Phantasmagoria – The Second Coming, udkommer i 1994, kan det læses mellem linjerne, at der stadig er anmeldere, der tvivler på, at hun er en faktisk person. Dét til trods for hendes tilstedeværelse ved grammyfesten, og at hun året forinden har modtaget Dronning Margrethes Fortjenstmedalje i sølv for 40års tjeneste indenfor det offentlige. Hvor anmelderne var i vildrede i forbindelse med The Rainbow Theatre, er ordet der går igen i flest anmeldelser nu ”fascinerende”, uden at anmelderne kan blive enige med sig selv og hinanden om, hvad Irma Victoria er for et fænomen. Både skræmmende og humoristisk er blandt de ord, der bruges til at beskrive Phantasmagoria.

Den sidste studieindspilning med Irma Victoria bliver Itsi-Bitsi indspillet til Hip.. en Hyldest til Steppeulvene, der udkommer i 1995. Det bliver den eneste gang, Irma Victoria indspiller et covernummer, og samtidig den eneste gang Irma Victoria indsynger på dansk.

Irma Victoria dør 10. november 2000 af følgevirkningerne fra en blodprop i hjertet et par uger før. Under hendes indlæggelse laver Martin Hall en række optagelser af Irma Victoria. Disse bliver lavet, efter at Martin Hall har fået en forespørgsel fra et mindre forlag om en udgivelse, hvor Irma Victoria skulle læse Martin Hall noveller op. Optagelserne bliver påbegyndt på hospitalet, men må opgives, da Irma Victorias tilstand forværres. Udover oplæsning, er der i disse optagelser også samtaler om hendes sygdom og hendes ophold på hospitalet, og denne del bliver omsat til de seks lydkollager Expo 1-6, hvor Irma Victorias tale bliver tilsat dåselatter, klapsalver m.m., mikset med dyster baggrundsmusik. Stykkerne bliver brugt da Martin Hall i efteråret 2001 på Ystad Konstmuseum udstiller lyd- og billedinstallationen A Hospital Room.

Expo-optagelserne optræder også på Memorial, opsamlingspladen der bliver udsendt i 2001 på årsdagen for hendes død. Memorial samler op på The Rainbow Theatre og Phantasmagoria, og indeholder endvidere Itsi-Bitsi, River of Light (et remake af River of Night fra Phantasmagoria), nu med Sharin Foo (Raveonettes) på kor og en bonusdisc med mindeprogrammet ”Irma Victoria til minde”, der blev sendt på DR P1 i december 2000.

Irma Victoria bliver 15. november 2000 begravet fra Store Tåstrup Kirke i Store Merløse og ligger begravet på de anonymes grav ved samme.