tirsdag, maj 31, 2011

Der er båndsalat på coveret, og blandt titlerne finder man ”Jeg Kan Huske Kassettebånd”, indspillet på, eller indspillet til, at lyde som om den var indspillet på netop kassettebånd. Kernepublikummet til De Efterladte husker nok også mere end et analogt medie, alligevel må de med stor sandsynlighed tage til tåls med cd og download når ”Traditionen Utro” udkommer på mandag.

Mine favoritter på ”Traditionen Utro” er de simple sange, der næsten er skrabet ned til blot at være sang og guitar. ”Godmorgen Kynisme” har jeg mere end én gang taget mig selv i at stå og synge under bleskift, vi er nede i et tempo, hvor selv et spædbarn finder ro i rytmen. Det er protestsangformlen om igen, mand, guitar(ist) og noget på hjerte. ”Mit Lyssyn” og ”Mit Sortsyn” følger trop, vokal, akustisk guitar, lidt horn og andet, der simrer et sted nedenunder. Sortsynet er den onde tvilling, stalkeren, besætteren og det overflødige onde. ”En Knivsspids Af Din Tro” er en kende mere effektladet, men hører til i samme kuld. Det er en af pladens højdepunkter, og man fornemmer også her en afstandstagen til den let formørkede livsanskuelse, der har præget Peter H. Olesens sangskrivning gennem årene. Det er ikke så meget et ønske om at blive lukket ind, men mere et ønske om at blive inviteret ud i lyset.

Der er en stor hjemstavnshymne gemt i ”Sang I Klar Frost”, så opgivende, og dog så bekræftende. Og så er der ”Med Let Hånd”, der slår mig som en part to til en enestående Olesen-Olesen sang, som mit hoved uanfægtet antallet af vridninger ikke vil afgive titlen på. Ikke desto mindre et højdepunkt.

Førnævnte ”Jeg Kan Huske Kassettebånd” er en afart af et digt med tilsat båndstøj og Twin Peaks stemning, og har på pladen selskab af ”Du Lever Og Har Det Godt Og Bor Et Sted På Sjælland” og ”Han Er Ikke Digter”, der også er mere digte end sange. Det er fint, fint, og bryder med passende mellemrum den musikalske rytme på pladen.

Andre brud på den musikalske rytme er åbneren ”Sangen Selv”, der er rendyrket basalrock blottet for refræn, men et kærkomment og uventet brud på det forventede. Den instrumentale ”Myggestik” og acapellasangen ”Jeg Vil Være Hvor Jeg ikke Er” kunne jeg snildt have været foruden, de bidrager ikke til festen, og er svært irriterende fyldmateriale på en ellers formidabel plade. Det samme gælder for så vidt ”Nedenom Og Hjem”, der er alt, alt for pæn.

De Efterladte er sluppet så godt fra debutpladen, at man skulle tro de havde prøvet det før. Ord og tekst, velsang og velklang. Peter Kan sit kram, Michael kan sit kram, og alle de inviterede har tydeligvis også haft styr på deres del af lortet. Pressemeddelelsens nævner ufolkelig folkemusik som et bud på en genre, jeg er ikke nødvendigvis uenig. Anbefales.
Jeg mistænker, at mere end et af de individer, der bladrer forbi denne blog vil finde dette link interessant. Whale in a Cubicle har samlet en stribe sange, der featurer Matt Berninger. Det er ganske fornøjeligt, at høre The National manden i andre sammenhænge end på hjemmebanen i The National. Kvaliteten er svingende, men Grinderman mixet er et fuldfedt højdepunkt.

mandag, maj 30, 2011

I forlængelse af weekendens Spot-festival dukker nyheden om Next2Live op. For de der ikke måtte have fanget den, er det en onlineshop drevet af Billetlugen, der tilbyder download af koncerter. Den økonomiske side af sagen virker fornuftig nok, Billetlugen/Next2Live får dækket deres udgifter til optagelse, oprensning af lyd, og Koda, og så får kunstneren to-tredjedele af overskuddet.

Det er skidesmart at lancere siden i forlængelse af Spot, hvorfra man kan fremvise en spraglet buket af det fineste og nyeste indenfor dansk musik, men jeg tvivler på, at det bliver sådan det kommer til at gå fremover. Det smarte ved Spot er naturligvis, at mange navne har været samlet på ét sted, hvor forholdene har været i orden, og én mand har så kunne plukke i koncerterne, og optage det mest relevante. Udover Spot-navnene er der foreløbig ét andet navn, der kan hentes på siden, og han hedder Poul Krebs. Jeg tror det bliver mere i den retning vi kommer til at se udbuddet på Next2Live gå. De solide navne, der kan hentes penge på er en langt bedre forretning end op og kommende navne, der netop har brugt en weekend et sted i provinsen på at sælge sig selv til udlandet.

Nok malurt i bægeret, måske ender jeg selv med at skulle male den fanden over jeg lige har skitseret op på væggen, men det er altså mit bud på hvordan det kommer til at gå. Jeg har dog grebet til foret, og hentet to af de tilbudte koncerter fra Spot.

Cody. Åbningsnummeret ”Under the Elms” er lig den single Cody slap løs for en uges tid siden. Live vokser sangen, og bliver (undskyld) langt mere levende. Studieudgaven har noget statisk over sig, men live blomstrer den, og viser de muligheder, der ligger på den tæt på den uforandrede, og så alligevel ikke vej Cody nu går. ”Under the Pillow” dysser stemningen lidt ned, men skruer forventningerne op i retning af den plade, der må formodes, at være på vej. Masser af aggressiv cello, og alligevel et tyst, dæmpet nummer. ”What’s Behind”, ”Another Year” og ”Comfort and Rage” er alle gamle kendinge, men stadig en fryd at høre, også i disse nye liveoptagelser. ”Comfort and Rage” er næsten oppe og kysse 10 minutters mærket, og fælles for hele håndfulden af sange er, at de sætter en stor, tyk, smælderfed streg under det faktum, at Cody hører til blandt de nye navne jeg har været gladest for at møde på min vej de senere år.

Hymns From Nineveh. Der er kommet noget mere pondus på drengen siden jeg sidste så Hymns From Nineveh spille live, mere tryk på volumen, og højere til loftet. Det sidste skyldes nu nok de noget større forhold i Musikhusets store sal end de forhold, der har været de par gange jeg har set Hymns From Nineveh. Hvor det de gange jeg har set Hymns From Nineveh har været en oplevelse af ydmyge hymner, så er der noget nærmest pompøst over lyden på disse optagelser. Det både-og klæder musikken. Jeg ved ikke om jeg kan elske det, men jeg vil ikke afskrive, at jeg kommer til det. Disse optagelser fjerner min skuffelse over det lidt for polerede pladeudspil, og minder mig om, hvor fantastisk en oplevelse det har været for mig, at stifte bekendtskab med Hymns From Ninevehs musik. ”Selma” er en skøn åbenbaring, ”Sister Sorrowsong” får et nærmest overvældende Arcade Fire feel når nummeret slippes løs, og lag på lag af musik brager fra højttalerne, og det lyder som om Jonas Pedersen har været på inspirationsjagt i sin samling af australske 80’er rockplader før ”North” blev forfattet, og rolig, det er noget bedre end referencen ligger op til.

Cody kostede 29,-, og Hymns From Nineveh 49,-. Betaling og køb gik smertefrit, og lydkvalitet er til ug med kryds og slange. Next2Live er et fint tiltag, med et latterligt navn. Forhåbentligt bliver fremtidige udslip derfra omvendt proportionelt med navnets kvaliteter.

søndag, maj 29, 2011

Hvad fanden gamle jas! Har du ladet skægget stå? Har du glemt at trimme løgene? Er du begyndt at køre Johnny Madsen stilen med håret? Jeg ved ikke helt, hvad der er med dig, men du virker mere ru i kanten end normalt. Jeg burde vide det, nu har jeg trods alt kendt det meste af dig i to håndfulde år.

”Mindblowing Seeds and Disconnected Flowers” er langt hen af vejen en noget mere scruffy udgave af ”Blows Your Mind”, der i 2001 blev grundstenen i den efterhånden ganske solide diskografi som Baby Woodrose har fået op og stå. For kenderne af Baby Woodrose er der velkendte toner i nye lasede forklædninger, og en bonus i form af gamle nye sange, der er blevet samlet op fra klipperummets gulv, og smidt med på pladen. For de der for første gang træder ind fra gaden og stifter bekendtskab med Baby Woodrose er der også god grund til at blive hængende, for selvom ”Mindblowing Seeds and Disconnected Flowers” er et tilbageblik, hvor vejen frem til flere af numrenes endelige udgaver vises frem, så er det også en plade med nosser, vitalitet og go, der sagtens tåler at stå alene.

Jeg savner det nærmest ikoniske ..Baby Woodrose blows your mind.. leveret med masser af ekkovokal, til at åbne pladen op, men bortset fra det er der fuld fart, og grønt lys hele pladen igennem. Demolyden, hvor godt den end er blevet pudset op i forhold til de gamle båndindspilninger, rummer den samme beskidte lyd, som har gjort Baby Woodrose til en af de mest svedige, hårdtarbejdende, og gennemført fornøjelige grupper man kan støde på i det danske koncertlandskab. ”Mindblowing Seeds and Disconnected Flowers” er ganske enkelt en fornøjelse, at spille højt.

Ti ud af de femten tracks på ”Mindblowing Seeds and Disconnected Flowers” har som antydet været fremme i andre udgaver før. Dertil kommer så en håndfuld sange, der er på jomfrutur ud i det offentlige rum, og dog, for Disconnected Flowers delen af pladens titel er ikke helt grebet ud af det blå. Sætter man sin tidsmaskine til 2002 vil det være muligt at erhverve sig en 7” single med en gruppe, der bærer netop dette navn, udgivet på Pan Records, der også oprindeligt udgav ”Blows Your Mind”, og med Lorenzo Woodrose som bagmand. De to numre fra singlen, She’s All Mine og Run Little Girl, lukker og slukker ”Mindblowing Seeds and Disconnected Flowers”.

En enkelt coverversion har også sneget sig ind, nemlig City of People med The Illusions, der ikke er en gruppe man støder på med mindre man ved, hvad man leder efter.

”Mindblowing Seeds and Disconnected Flowers” er en stilsikker og gennemført oplevelse. Ingen slinger i valsen, og ingen overflødige dikkedarer på pladens ca. 40 minutter. Det er ikke her man bør stige på som nytilkommen Baby Woodrose lytter, men skulle man formaste sig til at gøre det alligevel, så er der ingen skade sket. ”Mindblowing Seeds and Disconnected Flowers” står nemlig lige så stærkt som nogen anden plade i Baby Woodrose diskografien.

(Baby Woodrose ”Mindblowing Seeds and Disconnected Flowers” - anmeldt for Geiger)
Det hører til sjældenhederne, at jeg baserer et pladekøb på coveret alene, men jeg kunne ikke stå for den absurde kombination af Vera Lynn siddende i en rygende ruinhob, og titlen"Hits of the Blitz". (til de historisk udfordrede skal det bemærkes, at The Blitz er betegnelsen for de tyske bombardementer af England i perioden 1940-1941). Pladen er overraskende god, og meget Patsy Clinesk, hvis der absolut skal drages paralleller. Dagens andre loppemarkedsfund var Kool & the Gang "Good Times" og Carl Carlton "Everlasting Love", der begge er som skabt til at holde gryderne i kog en lørdag aften. 

fredag, maj 27, 2011

Havde denne blog været politisk og aktuel, så havde jeg forlængst bragt et vittigt forslag om bomme og tolderskure ved enhver landingsbane udenrigstrafikken måtte lande og lette fra.
Jeg har Lone Hørslev og Kate Bush liggende

i badeværelsets vindueskarm

der er de så endt

tirsdag, maj 24, 2011

Musiknyt 1: Hymns From Nineveh går på efterårsturne fra slut september til slut oktober, og krydser også igennem Odense den 7. oktober. Jeg har ikke set dem de sidste to gange de har været i byen, men det plejer at være en fornøjelse, og jeg ser frem mod koncerten med de største forventninger. Musiknyt 2: Langt om længe er der nyt fra favoritterne i Cody. Det er via deres hjemmeside muligt at høre det nye nummer "Under The Elms", der må gættes at være en forløber for noget større, f.eks. en ny plade. Mere om det når vi nærmer os Roskilde siger gruppen, og sådan må det være. "Under The Elms" har hornsektionen, og kører lidt mere skævt på melodien end man tidligere har hørt fra Cody, men er bortset fra det et fint nyt og meget velkomment medlem til samlingen af Cody-tracks. Musiknyt 3: Blandt navnene på Fanø Free Folk Festival #2 er Er De Sjældne, der så småt vågner op fra dvale. Gruppen er blevet restruktueret, og består nu af Solveig Sandness, Lone Hørslev, Lise Westzynthius og Heidi Mortenson. Det nye materiale de spiller på Fanø var planlagt til at blive udsendt i efteråret 2011, men kommer næppe til at se dagens lys før 2012. Den forlængede ventetid bliver dog halvt om halvt kortet ned, da der inden da gerne skulle dukke en remixudgivelse op til download. En ny udgivelse fra Solveig Sandness KonoKone-projekt skulle også gerne lande inden årets udgang.

mandag, maj 23, 2011

Musiknyt 1: Der er nyt på vej fra Spain, og som det var muligt da de udgav 7" singlen "I'm Still Free", så er det også denne gang muligt, at være med til at finansiere udgivelsen. Det kan man hjælpe med her. Musiknyt 2: Der er kommet nyt fra Birch Book i dag. Seks numre fordelt på ti tommer, og primært på fransk. Jeg foretrækker ham klart på engelsk, men har alligevel bestilt. Bliver man ikke overbevist af smagsprøverne her (hvor man også kan bestille), så vil jeg stærkt anbefale, at man opsøger "Fortune & Folly" - det er et mesterværk, intet mindre. Birch Book spiller til Fanø Free Folk Festival #2 den 25. juni i Sønderho. Musiknyt 3: Helsinki Poetry, der blandt andet tæller Ebbe Frej fra  hedengangne Epo-555, har smidt en ep op til fri nedladning, den kan findes her.

fredag, maj 20, 2011

torsdag, maj 19, 2011

onsdag, maj 18, 2011

Vivian Maier har fået en ægte hjemmeside, ikke mere blogpjat, nu er det her man går hen og kigger på fine fotografier fra en svunden tid.

søndag, maj 15, 2011

Mailen fra Gaffa nåede aldrig frem, så jeg har ikke bidraget med svar til deres Bob Dylan feature i den seneste udgave af bladet. Hvad jeg ville have svaret, hvis ikke spamfilteret havde spist spørgsmålene kan læses her.

Hvornår og hvordan opdagede du Bob Dylan?
Navnet Bob Dylan kendte jeg, men det var først da jeg begyndte, at arbejde i pladehandel, at jeg gik i gang med ham og de andre gamle ikoner, Neil Young, Lou Reed og hvad de nu ellers hed. Bob Dylan er den eneste af dem, der fylder mere end en enkelt titel i pladereolen i dag. Jo mere jeg lyttede til Dylan, jo mere blev jeg ramt af følelsen, ”hvad fanden, har han også skrevet den”, at Robert Palmer ikke var originalnavnet ”I’ll Be Your Baby Tonight” kom som et chok for mig. Det var en fuldstændig uoverskuelig størrelse, at gå i gang med Dylans plader, dengang havde jeg ikke lige muligheden for at tjekke ind på Allmusic, og få en idé om hvor man skulle starte, og hvad man skulle holde sig langt væk fra.

Hvorfor er Bob Dylan relevant i dag?
Øh, bøh.. her er svaret nok noget med sangenes udødelighed, og at kvalitet aldrig dør. Det er ikke protestsangene, der nødvendigvis er relevante i dag, og det i endnu mindre grad efter at protestsangeren selv har ladet sig censurere i kinamands land, men en sang som ”Girl from the North Country” er lige så smuk i dag, som da den oprindeligt blev indspillet, og den er smuk når The Eels (m.m.) fremfører den. Der er så stor en del af Bob Dylans sange, der er udødelige og blevet udødeliggjort i både hans og andres udgaver, der er også en masse bras, men det kan man glemme. Om han stadig er relevant ved jeg ikke, men en gigantportion af hans sange holder stadig hundrede!

Hvad er din yndlingssang med Bob Dylan?
Der er flere, hvordan skulle det kunne være anderledes? ”Girl from the North Country” er nævnt, ”Ballad of a Thin Man” er med sin insisteren et andet godt bud, og i Willard Grant Conspiracys udgave et godt bud på bedste Bob Dylan cover. Helt i top er der også historiefortællingen i ”Hurricane”, der med sine otte minutter er lige præcis lang nok til at få det hele med. En absolut favorit må dog være ”Things Have Changed”, der er perfekt underspillet forbitret og virkelig klæder en notorisk sur skid som Dylan.

Hvad er dit yndlingsalbum med Bob Dylan og hvorfor?
”Highway 61 Revisited”. Ikke så meget pis dér, det er den jeg vender tilbage til, det er perler på en snor, og perler for svin, for hvordan kan man næsten gøre sig fortjent til at høre sådan et mesterværk. Periodemæssigt er det også pladerne fra sluttresserne jeg finder bedst.

I Smagsdommerne sagde forfatter Knud Romer i 2006 følgende: ”Bob Dylan lyder som en blanding af en gadesanger, en ged og et kristent rockorkester.” Hvordan vil du forsvare Dylan over for hans kritik?
Geden og gadesangeren taler vel for sig selv, og det kristne rockband rammer heller ikke skævt. Dels var den religiøse periode, dels har nyere plader som ”Time out of Mind” og ”Modern Times” den der klinisk rene klistrede lyd som jeg umiddelbart forbinder kristen rock med. Nosseløst, poleret og blottet for vitalitet. I hvert fald ”Time out of Mind” er produceret af Daniel Lanois, der er kongen af kedsomhed, så det kan vel ikke overraske. Så er der mere nerve at komme efter på ”Love and Theft”, der ligger mellem de to, men den behøver vi ikke dykke længere ned i. For at vende tilbage til spørgsmålet, så vil jeg ikke forsvare Dylan, Knud Romer har jo ret.

 13. maj 2011 - Baby Woodrose, Rytmeposten.

onsdag, maj 11, 2011


Bob Marley - Redemption Song

Old pirates, yes, they rob I
Sold I to the merchant ships
Minutes after they took I
From the bottomless pit

But my hand was made strong
By the hand of the almighty
We forward in this generation
Triumphantly

Won't you help to sing
These songs of freedom?
'Cause all I ever have
Redemption songs
Redemption songs

Emancipate yourselves from mental slavery
None but ourselves can free our minds
Have no fear for atomic energy
'Cause none of them can stop the time

How long shall they kill our prophets
While we stand aside and look? Ooh
Some say it's just a part of it
We've got to fullfil the book

Won't you help to sing
These songs of freedom?
'Cause all I ever have
Redemption songs
Redemption songs
Redemption songs

Emancipate yourselves from mental slavery
None but ourselves can free our mind
Woh, have no fear for atomic energy
'Cause none of them-a can-a stop-a the time

How long shall they kill our prophets
While we stand aside and look?
Yes, some say it's just a part of it
We've got to fullfill the book

Won't you help to sing
These songs of freedom?
'Cause all I ever had
Redemption songs
All I ever had
Redemption songs

These songs of freedom
Songs of freedom

onsdag, maj 04, 2011

NPR har 35 minutters koncertoptagelse med P.J. Harvey til gratis nedladning lige her, og i forlængelse af det skal der lyde et fromt ønske om, at Roskilde ikke bliver hendes eneste stop i Danmark i år.
Der er fem akustiske sange med Cody at finde lige her, de kan både høres og hentes ned.

tirsdag, maj 03, 2011

I går udsendte Washington Inc. A Doll's House "The Entire Collection of Lost Memories", en fin og meget Sparklehorsesk udgivelse, der begrænser sig til 100 eksemplarer. Pressemeddelelsen lyder:

"Michael Mortensen spent two years in a basement in Århus, Denmark, to record this small masterpiece of an album. After having finished the recording process, he made three copies to give to a few close friends and then he destroyed the hard disc with all the recordings. The decision to destroy one's own work like that might be difficult to understand. However, we're just happy that we were lucky to hear one of those three copies made. After a few years of emailing back and forth between the Eastern and Western part of Denmark, we are now proud to present what we think is one of the best albums made in Denmark in a very long time. This resurrected album released in just 100 numbered copies comes in a small round metal box. Order your copy before they're gone."

Der er lagt fire smagsprøver op, der kan høres her, cd'en kan bestilles via contactkloster@gmail.com og så bør jeg vel nævne, at det er mig, der har taget coverfotoet.