søndag, februar 24, 2013
søndag, februar 17, 2013
mandag, februar 11, 2013
Lorenzo Woodrose kan noget med damerne, og damerne optræder de tit ved navns nævnelse. Flere af mine foretrukne Baby Woodrose numre hører til i kategorien af pigenavnstitler, så derfor denne (måske komplette) liste over Baby Woodrose tracks, der besynger bestemte kvinder, tilsat lyttelink i titlen, pladetitel i parentes og anmelderfloskler i forlængelse af førnævnte.
Emily (Baby Woodrose)
Et perfekt popnummer om pigen, der ved hvordan hun vil have det. Nummeret messer igennem beskrivelse på beskrivelse af pigen, mens et aaaaaah-kor i baggrunden varsler omkvæd, der ikke eksisterer, og mundharmonika hæver stemningen til skyerne.
Mikita (Baby Woodrose)
Et af de blødere øjeblikke i Baby Woodroses kvindekanon. Rundet og dæmpet.
Maya (Love Comes Down)
Maya har tid nok. Hun er både højtflyvende og brutalt tung på en gang. Blød fuzzguitar, englekor og en liderbuk med en notesblok, der endte med at skrive denne sang.
Kara Lynn (Blows Your Mind)
Som i Emily går navnet igen og igen, men beskrivelser og gode råd går i retning af pigen. Også fra den bløde afdeling, men der er så meget bid i Lorenzos stemme og så megen snerren i guitaren når omkvædet rammes, at nummeret bliver nærmest insisterende aggressivt.
Lilith (Chasing Rainbows)
Chasing Rainbows var den tunge udsyrede plade, der lagde sig et sted midt i mellem Dragontears og Baby Woodrose. Det samme gør Lilith, hun er oppe under loftet, let og ubesværet, og helt sikkert høj.
Kitty Galore (Love Comes Down)
En mere kontant og lige på udgave af Nobody Spoiling my Fun. Aggressiv guitarføring, et tungt beat og masser af orgel og kor i omkvædet gør at Kitty Galore hører til blandt de mere beskidte piger i Baby Woodroses harem.
Christine (Loves Comes Down)
Et af de numre, der glæder hver gang det rammer højttalerne. En skarpt kantet guitarrundgang kører på gennem nummeret, og driver det fremad, mens orgelet sparker ind og skubber på det sidste stykke op af bakken mod omkvædet, og trommerne får lov til at blive tæsket igennem på behørig vis.
Jane 17 (Unreleased Rarities 2)
Ikke blandt de stærkeste tekster Lorenzo Woodrose har leveret, men måske derfor den hører til blandt de uudgivne rariteter, og ikke har fundet vej til plader. Musikalsk ligger den og roder et sted mellem Velvet Undergrounds garagelyd, Doors a’la de lange udsyrede flader i Riders on the Storm og baslinjen fra Gotyes Somebody that you used to know.
Jane 17/ you’re the prettiest girl I’ve ever seen / we could be so good together, do you know what I mean
For Anne (Unreleased Rarities 2)
Endnu et uudgivent nummer, man måske godt forstår ikke fandt vej til de officielle udgivelser. Forholdsvis dæmpet, men med ganske markante trommer. Jeg mistænker, at nummeret aldrig blev færdigmikset.
No Other Girl (Love Comes Down)
Den perfekte single, der på 2 minutter og 38 sekunder når forbi forlist kærlighed, manglende solskin, mandoguitar, catchy omkvæd og hooks af en anden verden. Klart blandt mine absolutte favoritter blandt mange når det gælder Baby Woodrose, og derfor medtaget selvom pigen ikke har et navn.
lørdag, februar 09, 2013
tirsdag, februar 05, 2013
Mit voksne sangprojekt Medio September har hentet en mand ind udefra i dag, og er gået i gang med at indspille nogle af de ni sange vi har liggende. Mens vi ventede på den anden halvdel af projektet blev formiddagen brugt på at indspille en håndfuld vokaler, der forhåbentlig kan danne basis for en ny Manden fra Onkel udgivelse.
Fra en anden interessefront kan det oplyses, at den spanske fotoblog My Contradiction har smidt et kort interview op med mig.
Abonner på:
Opslag (Atom)