Jeg bliver aldrig en hip cat, en cool swingin' jazzman eller en oldschoolcool entertainer. Jeg kan ikke binde et slips, ejer heller ikke ét. Indhalerer ikke når jeg ryger og ser fejlanbragt ud i et jakkesæt - bortset fra det lejlighedsvise glas whisky, skal jeg næppe gøre mig forhåbninger om nogensinde, at blive sat i bås med nogen af de omtalte typer. Gudskelov er der mere, at komme efter hos Sinatra og gudskelov er der mere i ham end "New York, New York" og "My Way".
"Sinatra at the Sands" var den første liveplade, der blev udgivet med Sinatra. Naturligvis optaget i Las Vegas. "The Summit" med Dean Martin og Sammy Davis Jr. er et godt bud på hvad entertainment i bund grund er. Fælles for begge er, at vittighederne er uddaterede og i de fleste tilfælde næppe ville blive godtaget som politisk korrekte i dag. Sinatra burde være kørt galt i slutningen af 60'erne og være blevet tildelt en mytestatus, spækket med konspirationsteorier omkring hans død, i stedet for den parodi på sig selv han døede som.