mandag, december 18, 2006

Følgende er et uddrag af en mail fra Henrik Olesen.

"I februar 1983 spiller Sort-Hvide Landskaber til den 2. Nosferatu-festival i det københavnske Saltlageret. The Birthday Party med en tændt og meget påvirket Nick Cave i front smadrende mindst 2 mikrofoner spiller ligeledes, og dagen efter roser Poul Borum i Ekstra Bladet netop The Birthday Party og Sort-Hvide Landskaber for at skabe festivallens eneste gode koncerter. Han kalder sågar optrædenderne ”kunst”, selvom han også om Sort-Hvide Landskaber skriver, at ”de ikke synger godt nok endnu”. Nick Cave var i øvrigt ikke den eneste påvirkede under Nosferatu-festivallen. Peter vågnede op dagen efter med hele underarmen fuld af hudafskrabninger og kom i tanke om, at han i fuldskab var faldet ud af backstagelokalets vindue (....). Undertegnede var også ret beruset, og jeg blev indtil flere gange i forbindelse med ladning af mit vand udenfor Saltlageret forment adgang tilbage til Saltlageret (havde jeg intet backstage-kort eller stempel?), men jeg snød mig så også indtil flere gange tilbage ind i Saltlageret. Herinde bød jeg bl.a Poul Borum på Mars-bar - denne afslog."

3 kommentarer:

mca sagde ...

Det lader til at være et knaldgodt projekt, du har gang i, Martin - og ganske underholdende i sine afsløringer. Jeg vidste fx ikke, at vores medblogger havde prøvefilmet til Jackass!

Martin Petersen sagde ...

Der er meget... lang vej endnu, men indtil videre tydere det på, at Sort/hvide Landskaber delen bliver en af de mere interessante.

Peter H. Olesen sagde ...

Berigtigelse:
Jeg faldt ikke ud af vinduet, men blev - måske af Birthday Party? - skubbet ud af nødudgangen!

Peter/Sort-Hvide Landskaber