Det er sjældent jeg får det store ud af en mand og hans guitar, hvad Sir Richard Bishops opvarmningstjans satte en stor, tyk, fed streg under. Fanget i krydsfeltet mellem El Condor Pasa og se hvad jeg kan, blev hans udskejelser til hurtigt til noget, der skulle overstås. En art guitarspillende skærsild.

Jeg har sjældent fået så meget ud af en mand og en guitar som det Bonnie "Prince" Billy leverede. Han bandt numrene fint sammen med historier om dette og hint, lyden var forrygende, publikum godt og hele oplevelsen var bare ahhh... Tiden mellem numrene blev udfyldt med stor indlevelse, indsigt, underspillet humor og noget, der virkede som en oprigtig fortællerglæde. Det slog mig da han nævnte sin alder, at han største bedrifter blev leveret da han var mellem 29 og 33 - her hvor jeg står. Det må være hvad det er - jeg har 3 år endnu, men hvis jeg om 6-7 år kan se frem til bare lidt af den ro og det indblik jeg var vidne til på scenen i går, så er det ok med mig.

Joy, joy and jubilee...