Mads Mouritz var fin da han var opvarmning brødrene Olesen, men alt for (lidt for) lalala-hvor har jeg har jeg hørt dig før, jeg er ny, men tak fordi du spørger. Og pladen - Glem den! Men stadig hans gedigne guitarbehandling og umiddelbare udtryk satte sig fast lige ved siden af ønsket om at høre ham med bedre materiale, eller alternativt med noget, der lignede et personligt udtryk og hvorfor ikke få det personlige præg udefra og det har han gjort og udtryksleverandøren til guitarbetvingersangeren Mads hedder Lone og nu kommer der snart en plade med resultatet og det bliver muligvis ikke stor kunst, men bare (og bare) forfriskende naivt i en stil, der lyder noget i en retning á la Den Forsinkede Dreng og lyrik der formodentligt, forhåbentligt og sandsynligvis ligger kvantespring foran hverdagspoeterne. Det er hvad jeg tror, men hvad ved jeg. Danskere kan høre Lille Krokodille m.m. her, tyskere kan høre den Lille Krokodille her.