Når man har opnået en åndelig opvågning, der kommer til udtryk i både balance og harmoni, såvel indvendigt som i forhold til gud. Så bliver man villig til at dele sin erfaring og sine håb med andre i samme situation og til at udleve dette i alle livets aspekter. Således lyder det tolvte og sidste trin! Hvordan Allan Olsens tolvte i eget navn lyder ved vi den 14. maj – om det bliver den sidste ved vi først senere. Gaffa kom med lidt tekstbider og indsigt i går, tak for det. Men han er jo også lokal! Det ved jeg, men det kan jeg jo også læse mellem linjerne. En citeret linje om Katja Kean på film, understreger jo fint de 5 års tidsforskel mellem det danske og Jylland – i det jyske er hun stadig en lagenartist på nippet til at tage springet til sitcom og lingeri, hun har endda sit efternavn endnu. Her er hun glemt og kun til download. Og så ellers ikke et ord mere om den del. Jeg har fulgt Allan Olsen længe nok til at se ham tage springet fra at drikke cognac til at drikke mørk 5års Havana Club. Jeg har ham spille på Sydfyn, på Midtfyns og her i byen, 15års koncertoplevelser spredt ud over 42 kilometer, med et forudsigeligt publikum som eneste lavpunkt. Hver gang kunne den lokale spåmand læne sig ind over krystalkuglen og med sindsro mumle et profeti om at fadølsfulde folk ville råbe på det de hørte sidst og ellers tale højlydt når nyt materiale kom ud over scenekanten. Hatten af, artisten tog ansvar og satte billetpriserne op, i en formodning om at det ville fjerne den del af forumet – en strategi der til dels lykkedes. De højlydte var dog en evig fascination til koncerterne, når folkeligheden blev spiddet virkede det til at gå over hovedet på netop dem - folket.

Storytelleren Allan Olsen kan sit billedsprog. Et sprog, der fint matcher min barndom på landet – uanset historien er vi ikke langt fra hjemstavnsviser, der også kunne være foregået i det sydfynske. Indskudt så er jeg kvart nordjyde, en etnisk blanding, der tager toppen af den fynske dialekt og har givet mig et fint krejlergen. Sangeren Allan Olsen er mand nok til at lade sine tekster rumme standpunkter og holdninger, en kunst, der ellers snart vil blive glemt og hengemt fordi det passer så dårlig ind i tekster om latte, fantastiske mandage og hvad der ellers er oppe i tiden. Det er ikke protestsange og det er ikke politisk som i ’68, ”We Shall Overcome” og videre i den dur – det er diskret pakket ind, så selv DF’eren står og klapper med på Wir Will Ein Danmark. Jeg mener jeg begyndte at drikke ren rom på grund af Allan Olsen, mest fordi det tog sig så godt ud på scenen og jeg tror nok, at jeg som teenager blev lidt mere mand af at lytte til ham Allan Olsen. Pigerne havde Anne Linnet, os med diller var lidt heldigere…