Mine boxsæt er min pladesamlings sorte samvittighed. Det er den del jeg har betalt mest for, men uden tvivl den del af samlingen jeg lytter mindst til. De sidste par dage har jeg dog gjort mit for at tage toppen af skyldsfølelsen. Hver aften 2 cd'er fra Billie Holiday - The Complete Verve Studio Master Takes, der kronologisk dækker hvad hun indspillede for Verve, fra hun signede på Norman Granz selskab i 1952 og frem til de sidste indspilninger i marts 1959 et par par måneder før hendes død.
Billie Holiday var en af de første jazzmusikere jeg tog til mig, kort efter, at jeg i det små var begyndt at lytte til jazz. Som jeg husker det fordi hun havde arbejdet sammen med Ben Webster. Jeg fik også lånt hendes biografi Lady Sings the Blues fra 1956 på biblioteket. Indtrykket fra bogen ligger stadig i baghovedet når musikken spiller. Racismen, der er så udtalt, men i bogen bliver beskrevet så godt, at biografien mere end noget andet har efterladt mig med et indtryk af hvordan tingene hang sammen i 30'ernes U.S.A.. Prostitutionen, der kun mellem linjerne bliver beskrevet og stofferne, der blev hovedfaktoren i det menneskelige fordærv, der nu engang var Billie Holidays liv. Alt sammen bidrager det til oplevelsen af at lytte til hendes plader, men musikken ville også være blevet husket uden det liv hun førte ved siden af. Signaturmelodien Strange Fruit blev indspillet for Commodore i 1939, efter Columbia havde nægtet at indspille sangen grundet tekstens kontroversielle indhold. Andre af hendes kendingsmelodier stammer også fra Commodore-indspilningerne (1939 + 1944), eksempelvis I'll Be Seeing You og I Cover the Waterfront. Jeg vil dog stædigt fastholde, at hun var bedst i 1956-57 hvor pladerne Body and Soul, Songs for Distingué Lovers og All or Nothing At All udkom (er udsendt samlet som 2cd under titlen All or Nothing At All). Kontrasten til svanesangen Lady Sings The Blues fra 1958 (Columbia) er slående. Gløden er væk og stemmen nærmest også. Som med enhver anden legende skal skidtet lige fejes fra døren for at man kan se hvad der skabte navnet, men muligheden for fejltrin er begrænsede.