Se nu der! Efter den let skuffende Gæst kan Allan Olsen ikke komme op på hesten igen og gør i stedet knæfald for sine egne aversioner - Måske? Set udefra er det påfaldende for første gang, at se Allan Olsen klædt ud, netop som han udsender sit måske dårligste materiale nogensinde. Men hans påfuglefjer bortleder ikke opmærksomheden fra, at på Multo Importante er enhver antydning af kant blevet skåret ned til bløde og harmløse kurver. Kompanlegetøj til den voksne pladekøber. De vanlige temaer bliver genbesøgt, lidt politisk harme, lidt storytelling fra dengang og et nik i retning af de royale. Desværre er det sigende for pladen, at det bedste indslag er Vores Dronning, genbesøgt og genindspillet, men for længst hørt før. Pladen savner et spark i røven, et skud flydende nosser eller en kløe, der ikke kan nås. Melodien i Waterloo Sunset er for god til at en skidt dansk tekst kan fucke den op, men På Kanten Af Vesterbro er da et hæderligt forsøg på at gøre det umulige. Muligvis kan der bare ikke koges mere suppe på dette nordjyske ben eller måske skal der bare noget krydderi ind udefra for at spice det hele op - facit er at lige nu smager Multo Importante bare gennemtrængende af skuffelse.
søndag, maj 20, 2007
Se nu der! Efter den let skuffende Gæst kan Allan Olsen ikke komme op på hesten igen og gør i stedet knæfald for sine egne aversioner - Måske? Set udefra er det påfaldende for første gang, at se Allan Olsen klædt ud, netop som han udsender sit måske dårligste materiale nogensinde. Men hans påfuglefjer bortleder ikke opmærksomheden fra, at på Multo Importante er enhver antydning af kant blevet skåret ned til bløde og harmløse kurver. Kompanlegetøj til den voksne pladekøber. De vanlige temaer bliver genbesøgt, lidt politisk harme, lidt storytelling fra dengang og et nik i retning af de royale. Desværre er det sigende for pladen, at det bedste indslag er Vores Dronning, genbesøgt og genindspillet, men for længst hørt før. Pladen savner et spark i røven, et skud flydende nosser eller en kløe, der ikke kan nås. Melodien i Waterloo Sunset er for god til at en skidt dansk tekst kan fucke den op, men På Kanten Af Vesterbro er da et hæderligt forsøg på at gøre det umulige. Muligvis kan der bare ikke koges mere suppe på dette nordjyske ben eller måske skal der bare noget krydderi ind udefra for at spice det hele op - facit er at lige nu smager Multo Importante bare gennemtrængende af skuffelse.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Allan Olsen har altid forekommet mig at være en meget sammensat person, der bærer rundt på et meget tungt kors. Det har kunnet tippe begge veje, men nu tror han vist mere på sin publicity end på sit talent.
Desværre er der jo sjældent penge (nok) i talent.
Læs evt. hvad (andre) anmeldere mener om "Multo Importante" her:
http://www.froekjaerkoncert.dk/ProjektO.htm
Sikke da noget forkølet vrøvl! Allan Olsen har efter min mening lige udgivet noget af det ypperste nogensinde!
Han har dog altid skullet bære på et bestemt kors.... Nemlig det at nogle lyttere aldrig vil blive tilfredse igen, før en ny "Mergelgraven" eller "Vi lå jo i Herning" bliver udgivet. Men heldigvis har manden da så meget stolthed at der ikke går totalt Lilholt eller Krebs i den..
Så, slå lyttelapperne ud og åben jeres sind for den store kunst det er! Start eventuelt med "Vintersol" eller "Miss Pachulia" eller Hængt i "Finns butik"
Soren Stig
Velformuleret indlæg - men jeg må da erklære mig lodret uenig i dine betragtninger. Du skriver, at der måske ikke kan koges mere suppe på dette nordjyske ben, da pladen efter din mening mest er et svagt ekko af tidligere Olsen-udgivelser!(min tolkning og formulering)Slå dog ørene ud. Olsen leverer da i den grad varen på dette fabelagtige album, der oser af poesi, varme, skarphed, humor, følsomhed, harme og ikke mindst stor musikalitet. Jeg kender ikke andre pladeudgivende danske kusntnere, der er i nærheden af det niveau. Du har din mening - jeg har min, men din liste over favoritplader kan virkelig ikke være særlig lang, hvis Multo Importante skulle være bunden...BOING BOING!!!
Må også erklære mig uenig.
Dette album er væsentligt mere poetisk end de tidligere historier ala T.T.T eller Taberens søn.
Der er et par numre jeg ikke mener der er nok bid i, men generelt er det skønt at nyde en formiddag med aviser, morgenmad og AO i baggrunden.
Men great at AOs fans og kritikere endelig finder vej til blogsfæren.
Efter at have læst et par interviews med Allan Olsen i diverse tidsskrifter slår det mig, at manden stadig har bid og gerne stiller op som mand, med smøger, holdninger, vid og hvad en ægte mand ellers består af i dag.
Det bibringer så yderligere til skuffelsen ved Multo Importante. Pladen er kønsløst produceret og Allan trænger efterhånden til at få udvidet sine sproglige referencerammer, det er de samme varianter af ord, steder og vendinger, der går igen. Han udtalte i et interview for nylig noget i stil med at det at lave plader nu efterhånden var blevet et nødvedigt onde så man havde en undskyldning for at turnere (frit efter min hukommelse) og sådan en udtalelse er grim når skuffelsen er så stor. Jeg savner de kunstneriske ambitioner fra Onomatopoetikon eller skarpheden fra Jern. Jeg savner at Allan viser os noget han ikke har vist os før, den her plade er bare en opsumering af hvad han tidligere har begået, hvad der så kunne accepteres hvis han havde forfinet og opgraderet sin lyd og sine ord, men det er desværre ikke tilfældet.
Send en kommentar