Valgflæsk og partiprogram i ugens klumme.

Nu kommer der så småt til at ske noget i Tryghed & Tristesse regi igen. Første skridt bliver de nedenstående 3 billeder, der alle er blevet renset op og bestilt i lille plakatformat. Scatterbrain er en genopbygning af en reklame, der var i Dansk Sam. I stedet for en meget uklar blågrumset baggrund, har vi indsat det originale pladecover. De andre to er reklamerne som de fremstod i bladene de er taget fra. Om en uges tid er vi klar til at bestille 2 nye badgedesigns, også relateret til nyrockscenen og sidst men ikke mindst er vi nu kommet så langt i overspilningen af lånte bånd, at vi kan kaste al fokus i retning af næste udgivelse, der også trækker i retning af den danske nyrockscene.

Den tykke dreng sparker igen i ugens klumme.

Min morfar gik i daglig tale under navnet Alfred vejmand, ovenstående er kontrakten mellem ham og Kirkeby Kommune. 45 timer ugentligt, 10.440,- årligt og der ydes ikke udbetaling af overarbejde eller søn- og helligdagsarbejde.

Forsiden af gårsdagens avis.

Min farfars konfirmationsbillede. Uddrag af billedtekst "første række, 3.tv Morten Eskild Pedersen s.a. karetmager Niels Pedersen."

Fisk og foto i denne uges klumme.

Dagens film.

Fynsværket fra min stue, 06-03-07

Dagens film.

Tillbaka Till Samtiden rummer mere maskinpark end Kent har brugt nogensinde før, men udgivelsen forsætter oktobers række af udgivelser, der fortjener plads på årslisterne.

Dagens Film.

Denne uges klumme er desværre ikke kommet på avisens hjemmeside.

Jeg bor privilegeret. Ikke at min lejlighed er noget særligt – men det er min udsigt. Fra min fjerde sal og den bakketop, den er placeret på, har jeg fra køkkenet et ugeneret udsyn ind over byen og i den anden side af huset, fra stuen, kan jeg kigge ud langs kanalen, over Hedviglundskoven og ud til Fynsværket, der, set herfra i de små to kilometers fugleflugt der er derud, stadig er så massiv en størrelse, at svaret på, hvor mange 60-wattspærer, det kan trække, langt må overgå den lille tabel. Jeg havde boet her et stykke tid, før det gik op for mig, at jeg fra min stue også har udsigt til Fredens Kirke på Skibhusvej, men sådan er det nu engang for mig. Oplysning fylder så meget mere end det gejstlige. Hvad der sker på Fynsværket og de kræfter, der bliver skabt og tæmmet derinde, er næppe noget, jeg nogensinde kommer til at forstå, men måske det alligevel er nemmere end at prøve at overskue stedets størrelse. Når jeg cykler derud forbi, så er turen hen langs bygningerne nærmest en rejse i sig selv og lige så langt, der er i vandret linje, lige så langt føles det som om, der er op til tagene og til de tre skorstenes udmundinger. Det ligger så uendeligt langt fra de billeder, jeg kan finde i vores familiealbum, fra da min farfar i 1950’erne og frem til det blev lukket i 1963 var elværksbestyrer på Stenstrup elværk. Jeg kan ikke forestille mig, at Fynsværket ville kunne styres af en enkelt mand og hans hjælper, hvad der var arbejdsbetingelserne dengang på det lille elværk, beliggende i et hus ikke meget større end en normal villa. Uden at forklejne min farfars indsats dengang, så er produktiviteten nok alligevel noget højere pr. mand nu, end den var for et halvt århundrede siden, selvom det måske har lydt af mere dengang. Min farfars hørelse var, da jeg nogle år senere kom til verden, mærket af, at han dagligt havde gået op og ned af maskinerne på værket. Stopper man i dag op ude ved Fynsværket, er alt, man kan høre, en svag summen derindefra. Jeg ved ikke længere hvor højt det lyder inden for murene, for det er de første 20 år siden jeg har været på rundtur derude. Egentlig vil jeg gerne se værket indefra igen, men så ville jeg skulle forholde mig til det jeg lærte i fysiktimerne for 15 år siden, hvis jeg da overhovedet kan finde den lærdom frem igen. Så er det nemmere at forblive i uvidenhed om, hvad der egentlig sker rent teknisk, når jeg klikker på lyskontakten i stuen, før jeg går hen til vinduet og kigger ud på Fynsværket.

Strid har en hjemmeside, det tror jeg ikke altid han har haft.

Porter og Hunter S. Thompson, det burde være det bedste fra begge verdener - desværre er resultatet meget ordinært og ganske bittert.

Halvt historietime, halvt ugens klumme.

Så er der købt billet til The Cure i Forum 13. februar 2008.

Tolderlundsvej 76/Malmøgade 11 anno 1934. (Jeg bor øverst til højre i dag)

...Der er dog nogle små hop opad i skilsmisserisikoen et godt stykke henne i ægteskabet. De ligger hhv. 17, 25 og 31 år efter brylluppet - så ikke engang et sølvbryllup er en garanti for, at ægteskabet holder... (Danmarks Statistik)