Listen over kommende udgivelser på Gaffas hjemmeside vidner ikke om, at der skulle være noget på vej, der vil kunne ændre på mine årslister. Derfor nu dette bud på at opsummere det bedste fra Danmark i år.
Årets danske plade må blive Dragontears - 2000 Micrograms From Home, der samtidigt er den eneste danske plade fra i år, der holder fra ende til anden. Det er et psykedelisk mesterværk og pladen har været en drivkraft for at søge dybere ned i en genre, der ellers ligger mig fjernt.
Mouritz/Hørslev har lavet årest bedste dansksprogede plade og kunne egentlig snildt have løbet med prisen, men de to numre Jeg Drømte Jeg Var I (henholdsvis) København/New York, samt den fire minutter lange spilledåseafslutning på Hjemløs bryder pladens rytme og gør desværre pladen langt mindre homogen, end den kunne have været. Lise Westzynthius trækker med Siberian Mission igen i den rigtige retning. Det er et mere spraglet udspil end de foregående to plader har været, men samtidig fornemmer man en legelyst, der klart klæder hende. Læser man historien om nummeret Bechstein My Ass, så er det forståeligt, at nummeret er inkluderet på pladen, men samtidig deler nummeret pladen i to og havde optimalt været gemt væk som et skjult bonusspor. Olesen-Olesen byder ind med deres skilsmisseplade, der henrykker, skuffer og stadig overrasker. Jeg efterlyste i en anmeldelse for år tilbage, en fornyelse af deres musikalske udtryk og det kom der så med bruddet. Jeg har stadig ikke fået pladen helt ind endnu, det er en omstændig affære, at skulle lære noget så bekendt, at kende på en ny måde - der synes endda stadig, at være et stykke vej endnu. Olesen-Olesens bidrag Den Slags Fik Man Tæsk For Dengang I Min By til opsamlingen Hjemstavn, er dog i særklasse årets bedste dansksprogede nummer. Baby Woodrose får prisen for årets danske koncertnavn og samtidig er Chasing Rainbows også i toppen af årets danske udgivelser, selv om jeg havde håbet på mere. Den lander lidt uheldigt i en gråzone mellem klassisk Baby Woodrose og de mere udstenede sideprojekter Dragontears og Spids Nøgenhat, uden helt at formå at hverken rocke eller stene igennem. Raveonettes skal nævnes, Lust Lust Lust er umiddelbart deres hidtil bedste plade, men er ikke hørt nok endnu til, at kunne udløse yderligere kommentarer. Frodegruppen 40 leverer med John Danser Grøntsag årets danske single og er samtidig årets opdagelse. Piksvingeri Og Negerlege er om noget blevet soundtracket til dette efterår. Karmas genudgivelse af Moral - And Life Is.. er sammen med luksusudgaven af Love Shop - Go årest danske genudgivelser, der dog begge drypper malurt i bægeret - lp udgaven af And Life Is.. stod mig i 900,- og Bonusdiscen til Go rummer bl.a. Playtime Ep, som jeg betalte 540,- for. Min økonomiske situation er ikke længere til den slags samlerstolthed.