For at forstå hvad Odense Teaters logo udspringer af, skal man vende sig mod den græske historie. Enhver vil kunne nikke genkendende til den smilende og den triste maske, der mere end noget andet står som symbolet på teateret. Maskerne tjente oprindeligt en praktisk funktion, der tillod skuespilleren at skifte flere roller i løbet af en opførsel. Nu symboliserer maskerne henholdsvis Melpomene og Thalia, døtre af Zeus og Mnemosyne. De udgjorde sammen med deres syv søstre de ni muser, hvor Melpomene var muse for tragedien og Thalia muse for komedien. Odense Teaters logo er en sammensmeltning af netop de to. Logoet blev designet af den danske matematiker, digter, forfatter, opfinder m.m. Piet Hein. Det er næppe et tilfælde at logoet er kommet til at se ud som det gør. Piet Hein er udover sine gruk, nok mest kendt for superellipsen. Superellipsen udsprang af spørgsmålet, hvilken geometrisk form imellem rektanglet og ellipsen er den smukkeste. Svaret blev superellipsen, der blev defineret ud fra et gentageligt matematisk princip. Logoet er en sammensmeltning af to superellipser, der går ind over hinanden. Spillet mellem tragedien og komedien formår Piet Hein at samle i ét udtryk, hvor smilet og det triste går ud af samme streg. Igen er det næppe et tilfælde at resultatet endte med at se sådan ud, at han så at sige bygger en bro over en uforenelig kløft. Tidligere i sin karriere både skrev og foredragsholdt han om kulturkløften mellem teknoterne og kultisterne, to begreber han selv var manden bag. Kort beskrevet kunne kultisterne udtrykke sig, men havde ikke noget at udtrykke, hvor teknoterne havde noget at udtrykke, men ikke evnen til at gøre. Med dette gamle paradoks i mente synes det naturligt, at han nu hvor muligheden foreligger, i logoet forener det uforenelige. (uddrag af nylig opgave)