tirsdag, januar 22, 2008
Selvfølgelig burde jeg have været krediteret for de håndklap, jeg sammen med resten af publikum arytmisk leverede mellem numrene dengang radiohuset rockede i 2006, men nej. Coveret levner ellers rigeligt med plads til navns nævnelse på hver eneste tilstedeværende, der den lørdag i april var krøbet ind i radiohusets studie 3. Koncerten blev hørt med stadigt blødende ører, selv om det var en time siden vi havde forladt Untamed og studie 5. Jeg holder stædigt fast i at Camilla Munck er danmarks fineste sangstemme og den dag var ingen undtagelse. Nu kan et udpluk på 4 numre høres på vinyl og såvel Munck//Johnson som Untamed og hvad der ellers spillede op på dagen, kan høres i deres helhed her. Vi hørte kun de to koncerter på Rosenørns Allé den dag, efterfølgende skråede vi over vejen og tog metroen til Amager og Amager Bio hvor p.t. koncertaktuelle Iron & Wine og et Calexico i dårlig dagsform gav koncert.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar