Jeg ville uden at have hørt en tone fra The Storm gerne have skrevet under på at det ikke var noget for mig. Alligevel gik jeg linen ud i dag og hørte pladen fra ende til anden, for trods alt at kunne mønstre en holdning til dk's pt mest omtalte udgivelse. Mere end noget andet faldt mine tanker i retning af Roxettes sen 80'er powerballader, samme uddaterede produktion og en lyd så kunstigt oppustet som en hamburgerryg.

Alligevel er jeg sært fascineret af at pladen har fået lov at løbe hele linen ud uden at nogen har sagt stop. Havde det været en lille mellemspiller, et hyggeprojekt ægtefolk imellem - så fair nok. Men! Rygterne om dk's hidtil dyreste pladeproduktion sat op imod det færdige resultat er et mismatch af dimensioner og et projekt af denne størrelse kan ikke afskrives som noget de har lavet for deres egen skyld, men hvem så. Pigerne der købte Swan Lee? Mews teenagepublikum? Hvem? Jeg ser ikke at projektet skulle kunne sælge på andet end hvad end starfaktor de to måtte have, hvad publikum, presse og pladeselskab nok må indse ikke helt rækker til at indfri de oprindelige forventninger til projektet.

Mit bud er at The Storm går ud af 2008 som det nye Dé Film.