onsdag, april 16, 2008
Jeg ville ønske jeg forstod svensk. Bedre svensk end jeg gør. Svensk nok til at kunne læse Oscar Danielsons nye bog Dagmar, men det gør jeg ikke. Jeg kan svensk nok til at ekspedere svenske turister, og svensk nok til at gå på opdagelse i deres sangtekster, men desværre ikke svensk nok til ikke at gå rundt i et stykke tid og tro, at linjen ”..min knutna hand i fickan..” fra Kents Om Du Var Här handlede om noget seksuelt. Andre gange vinder sangene ved det, der går tabt i oversættelsen. Det er spørgsmålet om brutal sex eller en knuget hånd i en lomme. Jeg ville nu stadig gerne forstå svensk nok til at læse Oscar Danielsons nye bog Dagmar.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Fickan, fittan, sådan er det hele vejen igennem. Ikke desto mindre er svensk, herunder skånsk, ubetinget verdens smukkeste sprog. Sådan er det.
Send en kommentar