Jeg blev i forbindelse med Tryghed & Tristesses udgivelse af De Må Være Belgiere fravalgt til et program på P1, fordi jeg ikke kunne/ville trække en parallel mellem den fornyede interesse for gammel postpunk og så emo'ens tiltagende populariret. Fra mit arbejde i Moby ved jeg at de unger, der køber emo, i højere grad leger karneval end de flirter med døden, de klæder sig ud for at kunne stå udenfor i flok. Skulle der være ligheder, tør jeg efter denne artikel på Ekstra Bladets hjemmeside, dog slet ikke tænke på hvad der kommer til at ske, hvis den brede offentlighed hører om Joy Division eller lignende.