Jeg trådte i dag ind i den lokale Vinoble, egentlig bare med henblik på at købe et par flasker vin til dagen og vejen, men den rare vinmand bød på whisky og da jeg hverken havde fået morgenmad eller andet, der kunne forstyrre mine sarte smagsløg var det jo bare at sige ja. Det var virkelig en fornøjelse af format det han serverede, så i stedet for at købe den planlagte flaske hvid og et par flasker rød, så blev det til en Miltonduff 1994, single cask, single malt whisky lavet i 329 nummererede flasker. Den smagte som en langt mere olieret, afbalanceret og krydret luksusudgave af Balvenies Doublewood, der ellers er en klar favorit blandt de whiskyer, der er til at betale sig fra. Trods sine 55,8% var den endda bedst uden vand - det var virkelig en fryd.